Af - 11/08-15 10:59

Christina Nielsen er etter i USA: - Det er lidt urealistiskChristina Nielsen er etter i USA: - Det er lidt urealistisk

Den danske racer-kvinde Christina Nielsen er på vej mod at vinde stor mesterskabs-serie i USA.

Bildstrecke im Grossformat »

Christina Nielsens debutsæson i det store amerikanske sportsvogns-mesterskab Tudor har udviklet sig som lidt af en drøm. Som eneste kvinde i feltet har hun kørt sig i spidsen af den samlede stilling.

- Det føles lidt urealistisk det hele, og det er stadig ikke helt sunket ind. Det er utroligt anerkendte kørere, jeg er oppe mod, og det er fantastisk at se mit navn øverst på tabellen, siger Christina Nielsen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Dansk racer-kvinde fører stor løbsserie i USA

Hun kører i den lille GT-klasse, Daytona, lige under Jan Magnussens GTLM-klasse.

Natten til i går kørte hun sig i årets niende grandprix ind på en andenplads med makkeren Kuno Wittmer. Det sikrede en førsteplads i den samlede stilling. Med tre løb tilbage.

LÆS OGSÅ: Mens vi venter: Magnussen henter sejr

Den 23-årige danske racerkører siger:

Det havde jeg i hvert fald ikke regnet med på forhånd, men nu lægger vi alt fokus på at vinde det mesterskab

Men hun har tænkt over, hvilke døre et eventuelt mesterskab gerne skulle åbne.

- Jeg håber da, at nogle fabrikker har lyst til at give mig chancen, så jeg kan blive pro-kører. Og så håber jeg på at få lov til at køre Le Mans. Det er et af mine ultimative mål – ikke mindst fordi min far (Lars Erik 'Hjulspind' Nielsen, red.) kørte det. Forhåbentlig bliver det næste år, siger hun.

LÆS OGSÅ: Magnussen om kører-kabale: - Lige så god som Bottas og Hülkenberg

Og så slutter vi – som på en racerbane – hvor vi begyndte.

- Bilen kan ikke mærke forskel på, om det er en kvinde eller en mand, der sidder i den. Men jeg går op i, at dem, jeg arbejder med, behandler mig på lige fod med mændene. Det betyder nok mere for sponsorer og partnere, fordi det skaber ekstra omtale. Ikke mindst når resultaterne er gode, siger Christina Nielsen:

- Men det er da fedt, at mit navn ikke kun er nemt at finde, fordi det er det eneste kvindelige, men fordi det er øverst.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress