Af Marc Nicholas Thygesen - 03/03-15 09:13; Opdateret: 03/03-15 10:16

Superligaen får professionelle dommere fra næste sæsonSuperligaen får professionelle dommere fra næste sæson

To fodbolddommere vil blive ansat på halvtidskontrakter i næste sæson i håbet om at løfte standarden.

storybild

(Billede: Polfoto/DRESLING JENS)

Den bedste danske fodboldrække får for første gang professionelle dommere i næste sæson.

LÆS OGSÅ: FCM-boss: Jeg kan ikke se guldet glippe

DBU, Divisionsforeningen og fodbolddommerne er blevet enige om en aftale for de kommende tre år, hvor to dommere vil blive ansat på halvtidskontrakt. Hidtil er dommerne kun blevet honorarlønnet fra kamp til kamp.

- Vi har diskuteret, hvordan vi kan løfte dommerstandarden. Dette skulle gerne gøre, at dommerne får mere tid og flere kampe, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.

LÆS OGSÅ: Randers-angribere sætter FCN på plads i Farum

Spørgsmålet om professionelle dommere har været på dagsordenen i årevis, men er af forskellige grunde hidtil blevet skrottet.

LÆS OGSÅ: Sønderjyske åbner med selvtillid: Seks sejre på stribe

Blandt andet fordi klubberne ikke ønskede at betale den ekstra udgift, og at en del dommere ikke var interesserede i at droppe den civile karriere.

- Klubbernes indstilling denne gang var, at - inden for rimelighedens grænser - var det ikke afgørende, hvad det kostede. Det afgørende var, at vi får et løft af kvaliteten, fortæller Claus Thomsen.

Hvem de to pionerer skal være, er endnu ikke afgjort. Det skal Divisionsforeningen, DBU's elitedommergruppe og fodbolddommerne selv nu diskutere.

- De fleste dommere har en karriere ved siden af, og det er langt fra alle, der vil være interesseret. Så det skal være nogle, der er i en situation, hvor det vil give mening, og hvor der er mulighed for en forbedring.

- Det vil være de største talenter og ikke nødvendigvis de mest etablerede netop nu. Vi tager fremtidsbrillerne på, siger Claus Thomsen.

Han oplyser desuden, at hvis aftalen bliver en succes, ligger det i kortene, at flere dommere vil blive professionelle i de kommende år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress