Af - 16/11-15 09:52

Morten Olsens store angrebsdilemma - her er løsningenMorten Olsens store angrebsdilemma - her er løsningen

Morten Olsen famler efter de ideelle offensivpartnere til Nicklas Bendtner. Ekspert kommer med et bud her.

Bildstrecke im Grossformat »

Power eller fart. Driblestyrke eller pasningsstyrke. Nicolai Jørgensen, Victor Fischer, Yussuf Poulsen eller Martin Braithwaite?

Hvad pokker skal Morten Olsen stille op med den danske offensiv, hvor spillernes præstationer flagrer lige så meget som landstrænerens startopstillinger varierer fra kamp til kamp.

Faktum er, at vi efter 1-2-nederlaget i Stockholm skal score i Parken for at gå videre. Vi har spurgt spillerne og DR’s fodboldekspert Jan Kalborg, hvem der bør assistere Nicklas Bendtner i den danske offensiv.

Se Jan Kalborgs vurdering i galleriet. Herunder kan du læse Viktor Fischer og Nicolai Jørgensen give deres vurdering af deres egne muligheder for at starte inde.

Skurken: Viktor Fischer
Det var ikke mange, der havde spået, at Viktor Fischer skulle indgå i startopstillingen mod Sverige. Olsens satsning slog da også fejl. Selv var den unge overraskelse da heller ikke tilfreds med sin indsats:

- Jeg ville gerne have haft bolden noget mere, men det kan lige så godt være min egen skyld, at jeg ikke fik det. Når man bliver udskiftet så tidligt er det svært at være tilfreds med sin egen præstation, siger Fischer.

På grund af den svenske dominans var Ajax-kanten tvunget til at tænke mere defensivt end normalt. Noget der ikke passer ham:

- Jeg ville elske at kunne sige, at jeg var lige så god i det defensive spil som i det offensive, men det er jeg ikke, vurderer Fischer.

Viktor Fischer var ikke tilfreds med sin indsats mod Sverige.(Bild: Polfoto)

Målhelten: Nicolai Jørgensen
Nicolai Jørgensen gjorde et glimrende indhop mod Sverige og reddede Danmarks EM-forhåbninger med sin første landskampsscoring. Men han er ikke meget for at tale sig selv ind i start-11'eren:

- Det er fedt at være afgørende i så vigtig en kamp. Men det er Morten Olsen, der bestemmer det 100 procent.

Jørgensens fysiske styrke bliver fremhævet af Nicklas Bendtner og Jan Kalborg, men derfor er det ikke givet, at Olsen vælger FCK-offensivspilleren.

- Svenskerne var trætte til sidst. Men det vil være anderledes fra kampens start, siger han.

Nicolai Jørgensen scorede den vigtige danske kasse mod Sverige til 1-2.(Bild: Polfoto)


Her analyserer Morten Olsen den første Sverige-kamp sammen med Kanal 5's eksperter:

Nicolai Jørgensens umiddelbare kommentar efter kampen i Stockholm:

TV-klippene er leveret af Discovery Networks.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress