Af Benjamin Krogh - 03/09-15 20:05

Lilleput tager point fra Kroatien i EM-kvalifikationenLilleput tager point fra Kroatien i EM-kvalifikationen

Aserbajdsjan med Robert Prosinecki som træner fik uafgjort hjemme mod Kroatien i EM-kvalifikationen.

Kroatiens fodboldlandshold led torsdag aften et uventet pointtab i EM-kvalifikationens gruppe H.

Kroaterne måtte på udebane nøjes med 0-0 mod Aserbajdsjan, der bliver trænet af den kroatiske fodboldlegende Robert Prosinecki.

LÆS OGSÅ: - Bendtner skal vise topform i mere end seks uger

Gæsterne stillede ellers med stjerner som Mario Mandzukic, Luka Modric og Ivan Rakitic i startopstillingen, men kampen endte altså uden scoringer.

I den omvendte kamp i Kroatien havde Aserbajdsjan fået en sæk på 0-6, men senere i kvalifikationen har holdet overrasket ved at spille 0-0 ude mod Norge.

Trods pointtabet fører kroaterne gruppe H med 15 point for syv kampe.

LÆS OGSÅ: Sara Slott Petersen sætter nordisk rekord i 400 meter hæk

Kroatien risikerer dog at blive frataget et point, en straf som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har idømt landet, fordi der dukkede et malet hagekors op på græsplænen, da Kroatien spillede hjemme mod Italien.

Kroatien har appelleret afgørelsen.

Aserbajdsjan har fem point for syv kampe.

Senere torsdag kan Italien også nå op på 15 point, hvis holdet vinder hjemme over Malta.

Nummer tre i gruppe H, Norge, har ti point før torsdagens udekamp mod Bulgarien, der har otte point på fjerdepladsen.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Officielt: FC Midtjylland satser på Jess Thorup

LÆS OGSÅ: Danny Blind bliver ny hollandsk landstræner

LÆS OGSÅ: U21-landsholdet taber EM-semifinale til Sverige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress