Af Ritzau - 15/08-16 19:49; Opdateret: 15/08-16 23:11

Sejlsportsduo mister stor OL-føring: Vi kegler rundtSejlsportsduo mister stor OL-føring: Vi kegler rundt

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen raslede ned på fjerdepladsen. Duoen trækker protest tilbage.

storybild

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen fører ikke længere ved OL i Rio. (Billede: Scanpix/Dansk Sejlunion)

49erFX-båden med Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen havde en sur mandag ved OL i Rio.

De danske sejlere satte en komfortabel føring over styr i den samlede stilling, hvor duoen er dumpet ned på fjerdepladsen.

Danskerne blev nummer 8 og 16 i syvende og ottende sejlads, inden der blev afsluttet med en andenplads i niende sejlads.

- Vi sejler ikke godt, så lige nu ligger vi ikke der, hvor vi synes, at det er sjovt at ligge, siger Katja Salskov-Iversen.

- Det var en tung dag. Vi havde nogle uheld derude, og der er noget skrald, der sad fast på båden.

- I dagens næste ræs kegler vi bare rundt, og så fik vi taget os sammen i sidste ræs, siger hun.

- Vi kunne have gjort det meget bedre. Vi er trætte af, at vi først fandt sporet i sidste sejlads.

Trods det lidt bekymrede ansigtsudtryk er Katja Salskov-Iversen alligevel fortrøstningsfuld, når hun kigger fremad. Tirsdag venter der yderligere tre sejladser før det afsluttende medal race for de ti bedste både.

- Det er en anden bane, vi skal ud på tirsdag, og det er en ny dag. Der er stadig tre ræs endnu, siger sejleren, før hun bliver revet væk af sportschef Thomas Jacobsen fra Dansk Sejlunion.

Han fortæller, at den danske duo skal lægge en protest mod en af de øvrige både inden for en time. Danmarks Idrætsforbunds pressemand på marinaen oplyser senere på aftenen, at protesten er trukket tilbage.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress