Af Ritzau - 05/11-16 09:42

Esbjerg-træner: Mine profiler skal oppe sig i LarvikEsbjerg-træner: Mine profiler skal oppe sig i Larvik

Lars Frederiksen vil se forbedringer på stort set alle punkter, hvis Esbjerg skal slå Larvik i revanchedyst.

storybild

Lars Frederiksens hold røg ind i en øretæve for en uge siden på hjemmebane mod Larvik. Nu venter nordmændene på udebane. (Billede: Scanpix/Niels Husted)

Håndbolddamerne fra Team Esbjerg skal senere lørdag forsøge at tage revanche for sidste uges nederlag på den jyske vestkyst til norske Larvik i Champions League.

Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen, kræver, at profilerne på det danske mesterhold opper sig i Norge i forhold til nederlaget på 24-31.

- Vi skal være skarpere i alle spillets faser i Larvik.

- Vi skal have lukket af i forsvaret, både med redninger og i selve forsvarsspillet, og så skal vi være bedre til at score i kontrafasen, der bortset fra afslutningerne ellers var fin i den første kamp, siger træneren i en pressemeddelelse.

- I det etablerede angrebsspil lavede vi fejl, som gav modstanderne for lette scoringer.

- De spillere, der normalt er bærende på holdet, skal præstere på et endnu højere niveau i Norge, lyder det fra Lars Frederiksen.

Team Esbjerg står noteret for fire point efter de tre første gruppekampe i Champions League. Det danske mesterhold lagde ud med sejre over Krim og Sävehof før sidste uges nederlag.

Lørdagens opgør i Larvik spilles klokken 18.30.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress