Af - 09/08-16 23:12

Pigen fra slummen sikrede Brasiliens første guldPigen fra slummen sikrede Brasiliens første guld

Efter tre dages venten, kom Brasiliens første guldmedalje - den hænger nu om halsen på en pige fra et af Rios værste slumkvarterer.

Bildstrecke im Grossformat »

Den 24-årige judokæmper Rafaela Silva, som i aftes vandt sit lands første OL-guld, har ikke altid været på den rette vej mod storhed og berømmelse.

Hun er vokset op under fattige kår i Rios berygtede Ciudade de Deus-favela. Og det mener hun ligefrem har hjulpet hende til at blive en bedre judokæmper.

LÆS OGSÅ: Brasiliansk par fuldender OL-nedtur for Djokovic

-Min første træner og mine lærere sagde altid, at jeg havde en tendens til at være aggressiv. Jeg var en slags drengepige. Jeg måtte kæmpe mod al modstanden for at klare mig, da jeg var lille. Det har siden hjulpet mig i min judo-karriere, fortæller hun.

-Jeg måtte rejse for at komme til træning, ikke kun for at komme til kampe. Og min familie havde ikke penge til at betale for det, så min første træner måtte betale med sit kreditkort, fortalte en glad Rafaela Silva efter finalen.

Hun er stolt over, at hun kan repræsentere fattige brasilianere, så det ikke kun er dem med de solide baggrunde, der stikker positivt ud.

-Enhver fra alle lag af Brasilien vil godt være repræsenteret, især fordi vi er værter for de olympiske lege. Vi håber, at der i fremtiden vil være flere atleter fra fattige bydele, der bliver en del af det brasilianske olympiske hold, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress