Af - 14/12-15 09:57

FCM før lodtrækning: 'Kom så med Molde!'FCM før lodtrækning: 'Kom så med Molde!'

FC Midtjyllands Jakob Poulsen krydser fingre for ET helt bestemt hold, når der i dag trækkes lod til 1/16-finalen i Europa League. Følg lodtrækningen LIVE her på mx.dk

storybild

Jaaa! Lad os så få Molde!!! (Billede: Polfoto)

FC Midtjylland må have det lidt som en presset Matador-spiller på vej mod Frederiksberg Allé og Rådhuspladsen fyldt med hoteller: Det kan blive rigtigt, rigtigt grimt, men med lidt held slår man to seksere, passerer 'Start' og er klar til næste runde...

I dag klokken 13 er FC Midtjylland med i hatten, når Uefa trækker lod til 1/16-finalen, og midtjydernes Jakob Poulsen ved godt, hvem der er 'Rådhuspladsen' og hvem der er 'to seksere'.

- Molde! Så skal vi bare videre, ellers er det en lortekamp! siger han om det eneste andet tilbageværende skandinaviske hold - og tilføjer så:
- Men sådan har de det nok også!

LÆS OGSÅ: TV: Pione Sisto sender FC Midtjylland i drømmeland




FC Midtjylland tabte 2-0 til Molde i en træningskamp i januar, så Jakob Poulsen har selvfølgelig respekt. Men alligevel:

- Det bliver nok ikke let mod Molde, men hvis man før Europa League havde fået at vide, at man kunne trække et norsk hold i 1/16-finalen.. Så havde man nok taget den! som han siger.

LÆS OGSÅ: Sviatchenko før FCM's skæbnekamp: - Vi spiller for det danske flag

Hvis ikke det bliver Molde, så håber Jakob Poulsen på 'Rådhuspladsen'.

- Så er det United eller Liverpool eller sådan noget I den stil. Det er toppen af poppen. Selvfølgelig har vi en chance. Vi har slået Southampton ud i år. Vi har en chance, og vi kommer til at gå efter den, det er 100 procent sikkert! siger han.

LÆS OGSÅ: Efter aflysning af topkamp: Så vildt blev FCM's hjemmebane raseret af Gorm

LÆS OGSÅ: Gorm var en gave til FCM: Aflysning kan være guld værd

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress