15/03-16 09:16

Landsholdsangriber vil vinde CL med Manchester CityLandsholdsangriber vil vinde CL med Manchester City

Manchester City kan nå kvartfinalen i Champions League for første gang. Men Raheem Sterling vil længere endnu.

storybild

Manchester Citys Raheem Sterling mener, at Manchester City skal sigte meget længere end til Champions Leagues kvartfinale. (Billede: AP/Kirsty Wigglesworth)

Manchester City kan nå kvartfinalen i Champions League for første gang nogensinde tirsdag aften.

Før returkampen i Manchester fører englænderne allerede 3-1 mod Dynamo Kiev efter sejren i Ukraine. Men Citys landsholdsangriber Raheem Sterling mener, at holdet skal meget længere end bare til kvartfinalen.

Gerne vil han helt til finalen den 28. maj på San Siro i Milano.

- Vi skal forsøge at presse på i Champions League og ikke bare sigte mod kvartfinalen. Vi skal se længere end det og forhåbentlig helt til finalen. Det er grunden til, at jeg kom her. For at være del af et hold, som arbejder mod store turneringer som nu, siger Raheem Sterling til Manchester Citys hjemmeside.

- Med de spillere vi har på dette hold, skal vi prøve at gå hele vejen, fordi vi er i stand til det. Hvis vi alle kan få det til at køre, kan jeg se os nå lige så langt, som vi selv ønsker, siger Raheem Sterling videre.

- Vi har to gode spillere til hver eneste position. Det kan udfordre manageren og give ham hovedpine før hver eneste kamp.

Siden den første kamp i Ukraine, har Manchester City vundet Liga Cuppen i England, men i Premier League har præstationer svinget en smule og lige nu er holdet 12 point efter førerholdet Leicester. Dog med ni kampe tilbage mod Leicesters otte.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress