Af Lars Dinesen - 25/11-15 19:29

Williams tavs om skuffelse - reddet af WozniackiWilliams tavs om skuffelse - reddet af Wozniacki

Serena Williams havde ikke lyst til at tale om US Open-skuffelse, der fik hende til at indstille sæsonen.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Mark Baker)


Den suveræne verdensetter i kvindetennis, Serena Williams, havde i september chancen for blive den første spiller til at vinde alle fire grand slam-turneringer i samme kalenderår siden tyske Steffi Graf i 1988.

Williams vandt sæsonens tre første, men den sidste glippede med det sensationelle semifinalenederlag til Roberta Vinci i US Open.

I bar skuffelse aflyste hun resten af sit turneringsprogram i 2015 og indstillede sæsonen knap et par måneder tidligere end planlagt.

Torsdag er hun tilbage på banen i en showkamp mod Caroline Wozniacki i Jyske Bank Boxen i Herning. På pressemødet forud for kampen havde hun ikke lyst til at tale om skuffelsen, der fik hende til at afblæse resten af sæsonen.

LÆS OGSÅ: Fysisk fokus skal sikre Wozniacki-succes i næste sæson

Ud over at hun "ikke havde mistet motivation eller fokus". I stedet overtog Caroline Wozniacki ordet på det fælles pressemøde.

- Folk glemmer hvilken fremragende sæson, hun havde. Det irriterer mig, at der fokuseres på det negative frem for det positive.

- Serena vandt fire grand slam-turneringer i træk, og tre i år, inden hun tabte i semifinalen. Hun har vundet 21 i alt. Det taler for sig selv, lød det fra Wozniacki.

LÆS OGSÅ: Wozzy i bikini-jubel: Se det frække billede

Efterfølgende ville journalisten vide, om det havde været hårdt at komme i gennem skuffelsen, men igen forsvarede Wozniacki sin veninde.

- Jeg tror, vi tager næste spørgsmål, sagde Wozniacki og gav "high-five" til Williams.

Det er andet år i træk, Williams stiller op til showkamp i Herning. Sidste år var det mod serberen Ana Ivanovic.

LÆS OGSÅ: TV: Wozniacki klar til hæsblæsende finale i Ninja Warrior

- Det var en god oplevelse sidste år, så jeg ville gerne tilbage. Sæsonstarten i Australien er ikke langt væk, så det er et godt tidspunkt for mig at spille en kamp på, da jeg ikke har spiller siden september, siger Serena Williams.

LÆS OGSÅ: Wozniacki udgår og forlader WTA-turnering med en skade

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress