Af Ritzau - 05/10-16 21:09; Opdateret: 05/10-16 22:00

Barcelona slår Flensburg og topper dynamitgruppe i CLBarcelona slår Flensburg og topper dynamitgruppe i CL

FC Barcelona har maksimumpoint i Champions League efter smal udesejr over Flensburg-Handewitt.

storybild

Flensburg-Handewitt måtte se sig slået med et enkelt mål af FC Barcelona i onsdagens Champions League-opgør. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

FC Barcelonas håndboldherrer har lagt sig i spidsen af dynamitgruppen i Champions League.

Onsdag aften vandt Barcelona 28-27 ude over Flensburg-Handewitt, og dermed topper Barcelona med seks point efter klubbens tre første kampe i gruppe A.

Flensburg-Handewitt følger efter med tre point for tre kampe, mens ungarske Veszprem har lige så mange point for to spillede kampe.

Hjemmeholdets danske spiller Thomas Mogensen fik en uheldig hovedrolle i opgøret, da han få sekunder før slutfløjt, da Flensburg-Handewitt havde bolden, afleverede til en Barcelona-spiller i stedet for en medspiller.

Det var ved stillingen 27-28, og dermed var gæsternes sejr en realitet, og tyskernes mulighed for at få uafgjort forduftet.

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) er i samme gruppe, og det danske hold har efter de to første gruppekampe hentet to point efter sejr ude over Kadetten Schaffhausen, mens BSV senest tabte hjemme til Flensburg-Handewitt med 19-25.

Det placerer BSV på en sjetteplads, og det er på forhånd ventet, at storklubberne Kiel, Flensburg-Handewitt, Barcelona, Paris Saint-Germain og Veszprem napper de fem første pladser.

Dermed skal BSV kæmpe med Kadetten Schaffhausen og polske Wisla Plock om den sjette billet videre i turneringen.

Kadetten Schaffhausen og Wisla Plock er noteret for nul point efter to kampe.

Danske Lasse Anderson blev noteret for tre scoringer for Barcelona i aftenens sejr.

Hos Flensburg-Handewitt scorede Anders Eggert fem gange, mens Thomas Mogensen, Lasse Svan og Henrik Toft Hansen alle blev noteret for tre mål.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress