Af Bo Norström Weile - 11/07-15 20:41

Froome overrasket over Nibalis Tour-tidstabFroome overrasket over Nibalis Tour-tidstab

Chris Froome satte tempo mod slutningen af 8. etape, og det kostede et tidstab for den forsvarende vinder.

storybild

(Billede: Polfoto)

Tour de France-vinderen fra i fjor, Vincenzo Nibali (Astana), kunne ikke følge med, da feltet med favoritterne lørdag kørte de afsluttende kilometer på 8. etape i Touren.

Rytteren i den gule førertrøje, Chris Froome (Sky), var en af de hovedansvarlige for italienerens tidstab på 10 sekunder, da briten satte højt tempo på stigningen til Mur-de-Bretagne.

LÆS OGSÅ: Franskmand sejrede på 8. etape imens Nibali blev sat

Det kommer bag på Chris Froome, at Vincenzo Nibali måtte slippe taget i gruppen, hvor de to øvrige klassementsfavoritter, spanieren Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) og colombianeren Nairo Quintana (Movistar), også var med.

- Det er jeg meget overrasket over. Især fordi der primært var modvind på vej op ad den afsluttende stigning, hvilket gjorde det relativt let at sidde på hjul, siger Chris Froome til AFP.

LÆS OGSÅ: Forløsning til Cavendish - Froome tilbage i gult

LÆS OGSÅ: Positiv Froome trods forbandelse over den gule førertrøje

Briten fører i den samlede stilling med 11 sekunder ned til slovakken Peter Sagan (Tinkoff-Saxo) før søndagens holdtidskørsel på 28 kilometer.

- Holdtidskørslen bliver meget udslagsgivende i forhold til det samlede klassement. Den er meget tricky, for det er meget bakket terræn.

LÆS OGSÅ: Tony Martin tager den gule trøje efter etapesejr

- Holdene skal have mindst fem ryttere samlet op over den sidste stigning. Det gør det ret svært for mange hold, og jeg forventer, at der bliver ret store tidsforskelle mellem de bedste hold og de hold, der ikke får det koordineret så godt, siger Chris Froome.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress