Af Ritzau - 08/04-16 08:27

Premier League hylder Schmeichel og Eriksens kollegerPremier League hylder Schmeichel og Eriksens kolleger

Claudio Ranieri er kåret til månedens manager, mens Harry Kane er kåret til månedens spiller i Premier League.

storybild

Kasper Schmeichel og Leicesters italienske manager, Claudio Ranieri, var månedens manager i marts i Premier League. (Billede: AP/Rui Vieira)

Leicester og Tottenham kæmper om guldet i den engelske Premier League, og de to holds gode præstationer afspejler sig også i kåringen af henholdsvis den bedste manager og den bedste spiller i marts.

Kasper Schmeichel og Leicesters italienske manager, Claudio Ranieri, er for anden gang i sæsonen blevet kåret til månedens manager.

Den rutinerede manager, der kom til Leicester inden sæsonen, var i marts med til at hente ti point i fire kampe og sørge for, at Leicester var foran med fem point i toppen af Premier League. Det forspring blev i aprils første ligarunde udbygget til syv point.

Ranieri er i Italien blevet kåret til årets træner på baggrund af Leicesters overraskende successæson.

På spillersiden var der næppe den helt store tvivl om udfaldet. Hæderen tilfalder nemlig Tottenham-angriberen Harry Kane, som med fem scoringer var ligaens farligste spiller.

Kane er også nummer et på topscorerlisten i Premier League med 22 mål. Det er tre mål flere, end Leicesters Jamie Vardy har scoret.

Tottenham scorede i alt syv ligamål i marts. Ud over Kanes fem træffere stod også Christian Eriksen bag et enkelt mål, mens forsvarsspilleren Toby Alderweireld ligeledes scorede.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress