Af - 05/10-15 11:28

Dansk vidunderdreng tager kæmpehop på ranglisten efter triumfDansk vidunderdreng tager kæmpehop på ranglisten efter triumf

Den danske golfspiller er næstbedste dansker på verdensranglisten efter sin sejr i Skotland i går.

storybild

Pokalen var stor, da Thorbjørn Olesen vandt Alfred Dunhill Links Championship. Det samme er det hop, danskeren laver på verdensranglisten. (Billede: Polfoto/AP/ian Rutherford)

Søndagens sejr ved Alfred Dunhill Links Championship har sendt Thorbjørn Olesen i raketfart mod toppen af verdensranglisten.

Den danske golfspiller tager på ranglisten, der blev offentliggjort mandag, et spring på hele 82 pladser.

LÆS OGSÅ: Rørt (og rig) Thorbjørn Olesen: - Det har været et hårdt år

25-årige Thorbjørn Olesen er nummer 73 på den netop offentliggjorte rangliste.

Danskeren hentede med sejren ved Alfred Dunhill Links Championship sin tredje sejr på European Tour i karrieren.

LÆS OGSÅ: Ka-TJIING! Thorbjørn Olesen scorer karrierens fedeste check

Den forrige kom ved Perth International i Australien for knapt et år siden.

Han er dog ikke bedste dansker, den rolle indtager Søren Kjeldsen fortsat. Han er nummer 59, en forbedring på seks pladser i forhold til ranglisten i sidste uge.

LÆS OGSÅ: Thorbjørn Olesen fastholder topplacering i Prag

Til gengæld overhaler Thorbjørn Olesen landsmanden Thomas Bjørn. Han falder 12 pladser tilbage og er nummer 154.

Amerikaneren Jordan Spieth er tilbage på førstepladsen, som han overtager fra australieren Jason Day.

LÆS OGSÅ: Dansk golf-stjerne ved at være tilbage

LÆS OGSÅ: FORE! Psykedeliske svampe trækker folk til golfbanen

LÆS OGSÅ: Efter sejr: Han er ny verdensetter i golf

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress