17/03-16 17:49

Officielt: Sepp Blatter appellerer karantæne til CASOfficielt: Sepp Blatter appellerer karantæne til CAS

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) meddeler, at den tidligere Fifa-præsident vil have karantænen fjernet.

storybild

Sepp Blatter appellerer sin karantænedom til CAS. (Billede: AP)

Sepp Blatter har officielt appelleret den karantæne på seks år fra al fodbold, som han er blevet idømt af Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) appelkomité.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) meddeler torsdag, at den tidligere Fifa-præsident har appelleret kendelsen fra februar.

Her fik den 80-årige schweizer ellers nedsat tidsrammen for karantænen fra otte år til seks år. Allerede dengang meddelte han, at han ville appellere til CAS, og det er altså sket officielt nu.

- I sin appel til CAS ønsker hr. Blatter at få annulleret den beslutning, der blev truffet af Fifas appelkomité, hvor han blev suspenderet fra alle fodboldrelaterede aktiviteter på nationalt og internationalt plan i seks år, meddeler CAS i en pressemeddelelse.

Baggrunden for karantænen er, at Fifas etiske komité ikke har fundet dokumentation for, hvorfor Blatter havde overført to millioner schweizerfranc (cirka 13 millioner kroner) til Michel Platini i 2011.

Franskmanden, der på daværende tidspunkt var præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) blev ligesom Sepp Blatter først idømt otte års karantæne, som senere blev reduceret til seks år.

Michel Platini har ligeledes appelleret sin karantænedom til CAS.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress