Af Ritzau - 22/10-16 19:28

Barcelona-træner håber på kort Iniesta-pauseBarcelona-træner håber på kort Iniesta-pause

Andrés Iniesta har beskadiget et ledbånd, men træner Luis Enrique håber, han slipper med nogle ugers pause.

storybild

Andrés Iniesta kom til skade med sit knæ mod Valencia. (Billede: Scanpix/Jose Jordan)

Den spanske fodboldstjerne Andrés Iniesta har beskadiget et ledbånd i knæet, men det er endnu uklart, hvor lang en pause uheldet mod Valencia kommer til at koste.

Barcelona-træner Luis Enrique håber, at midtbanespilleren slipper med nogle uger på sidelinjen efter sammenstødet med Valencias Enzo Perez i kampen, som Barcelona vandt med 3-2.

- Vi vil se i morgen (søndag, red.), men det vil handle om uger, siger Luis Enrique ifølge nyhedsbureauet AFP.

Barcelona skriver på sin hjemmeside, at der endnu ikke er stillet en præcis diagnose.

- Andrés Iniesta har beskadiget et ledbånd i knæet.

- Når han kommer tilbage til Barcelona, skal han igennem flere undersøgelser for at finde det præcise omfang af skaden, skriver klubben.

Barcelona har i forvejen Jordi Alba og Gerard Pique på skadeslisten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress