Af Bo Norström Weile - 15/08-15 18:21

Spalvis slår til to gange i AaB-triumf i AarhusSpalvis slår til to gange i AaB-triumf i Aarhus

Lukas Spalvis scorede to gange, da AaB vandt med 3-2 ude over AGF, som var tæt på at få uafgjort i slutfasen.

storybild

Selvom AGF kom foran 1-0, var det Aab, der efter 90 spillede minutter løb med sejren. (Billede: Polfoto)

AaB-angriberen Lukas Spalvis stemplede lørdag tilbage i Alka Superligaen som dobbelt målscorer i en 3-2-sejr på udebane over AGF.

Den 21-årige AaB-frontløber var i foråret 2014 en af profilerne, da AaB sikrede sig det danske mesterskab, men en korsbåndsskade holdt den litauiske angriber udenfor i store dele af sidste sæson.

Lørdag i Aarhus var Spalvis tilbage i en hovedrolle, da han var manden bag gæsternes comeback.
Hjemmeholdet tog føringen efter et lille kvarter, da Danny Olsen sendte bolden over et desorienteret AaB-forsvar til den helt umarkerede kroatiske forsvarsspiller Josip Elez, der nemt headede AGF i front med 1-0.

Midtvejs i første halvleg slog AaB lidt overraskende tilbage, da højrebacken Henrik Dalsgaard lagde bolden ind foran mål, hvor Lukas Spalvis fik prikket bolden mod mål.

AGF-keeper Steffen Rasmussen fik blokeret, men Spalvis var hurtigt over bolden igen og vippede den i mål til 1-1.

AaB-udligningen blev fulgt op af et intensivt nordjysk pres på 10 minutter, hvor svenske Rasmus Jönsson burde have scoret.

I stedet for at skyde selv med AGF-keeper Steffen Rasmussen lige foran sig, så lagde Jönsson bolden på tværs, og så løb chancen ud i ingenting.

AaB'erne overlevede i første halvlegs slutminutter et massivt AGF-tryk, hvor både Daniel Christensen og Jesper Lange var tæt på scoring, inden Lukas Spalvis endnu en gang drillede hjemmeholdet.

Et Kasper Risgård-frispark blev sendt frem i panden på Frederik Børsting, og så tordnede Spalvis bolden op i målhjørnet til 2-1.

Kort efter pillede Rasmus Jönsson ved midterlinjen bolden fra AGF's højreback Dino Mikanovic, og denne gang skød svenskeren på mål. Via en AGF-fod gik bolden i en bue over målmand Steffen Rasmussen til 3-1.

To minutter før slutfløjt fik irakiske Ahmed Yasin i massivt regnvejr reduceret til 2-3 for hjemmeholdet efter en flot soloaktion. AaB-keeper Kasper Larsens blokering var ikke god nok, og så trillede bolden over målstregen.

Kampen endte med et massivt AGF-pres, men trods flere store chancer led aarhusianerne sæsonens første nederlag.

AaB har med sejren syv point efter de fem første spillerunder. Oprykkerne fra AGF har et enkelt mere end nordjyderne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress