Af Ritzau - 01/11-16 20:45

Hamsiks perlemål redder et point i IstanbulHamsiks perlemål redder et point i Istanbul

Napolis Marek Hamsik scorede på et drøn af et langskud, da det blev til et uafgjort resultat ude mod Besiktas.

storybild

Napolis angriber José Callejón brændte en stor chance i 1-1-kampen mod Besiktas (Billede: Reuters/Murad Sezer)

Napoli og Besiktas var tidligt i aktion tirsdag aften i Champions League-gruppespillet.

Besiktas var foran 1-0 på et sent mål i kampen på hjemmebane, men tyrkerne endte med at spille 1-1.

Ricardo Quaresma indtog helterollen, da den portugisiske europamester udnyttede et korrekt dømt straffespark efter 79 minutter. Der var hånd på bolden fra en Napoli-spiller i det kriminelle felt.

Der skulle dog kun gå tre minutter yderligere, før Napoli-anfører Marek Hamsík hamrede 1-1-udligningen i nettet på et flot langskud.

Flere mål blev der ikke scoret i opgøret i Istanbul, og det bør Napoli-spillerne være mest ærgerlige over.

Napoli havde chancen for at bringe sig tidligt foran i kampen, men angriberen Manolo Gabbiadini brændte muligheden.

Den tidligere FC København-spiller Atiba Hutchinson var dog tættest på at score i første halvleg, da Besiktas-anføreren skød på stolpen i helt fri position.

Det var generelt Napoli, der dominerede og tilspillede sig de største chancer.

Napoli-angriberen José Callejón forsøgte at chippe bolden over Besiktas-målmand Fabri, men den røg også forbi den fjerneste stolpe.

Endelig havde Napolis tredje angrebsspiller Lorenzo Insigne adskillige store chancer uden at bidrage med mål.

Napoli fører gruppe B med syv point efter fire kampe, mens Besiktas har seks point på andenpladsen.

I samme gruppe skal Benfica, der har fire point efter tre kampe, møde bundproppen Dynamo Kiev senere tirsdag aften.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress