Af Ritzau - 31/07-16 11:24

Dansk golftalent leverer karrierens bedste resultatDansk golftalent leverer karrierens bedste resultat

Victor Gebhard Østerby kan stoppe 135.000 kroner i lommen efter en god sidste runde i Kings Cup.

storybild

Victor Gebhard Østerby sluttede golfturneringen Kings Cup i samlet syv slag under par. (Billede: Free/Colourbox)

Den 23-årige danske golfspiller Victor Gebhard Østerby kan se frem til et spring op ad på verdensranglisten fra sin nuværende placering som nummer 1842.

Søndag gik danskeren en runde i fire slag under par ved European Tour-turneringen Kings Cup i Thailand. Dermed sluttede han som delt nummer seks i turneringen, hvilket med afstand er hans bedste resultat i karrieren.

Samlet var danskeren syv slag under par, hvilket var fem slag dårligere end Chan Shih-Chang fra Taiwan, der vandt turneringen.

Sjettepladsen udløser 18.256 euro, hvilket svarer til cirka 135.000 kroner.

Hans hidtil bedste placering i en European Tour-turnering var et misset cut og en plads som delt nummer 142 ved Made in Denmark sidste år.

Joachim B. Hansen var også med i Kings Cup. Efter to runder var han et slag fra føring, men en miserabel runde i ni slag over par lørdag sendte ham ned i feltet. Han sluttede turneringen som delt nummer 70. Den placering udløser lige under 9000 kroner.

Kings Cup har ikke haft deltagelse af de bedste spillere i verden. De deltager i stedet ved årets sidste majorturnering, PGA Championship, i denne weekend.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress