Af Ritzau - 27/06-16 09:16; Opdateret: 27/06-16 09:35

Christopher Juul-Jensen skal køre Tour de FranceChristopher Juul-Jensen skal køre Tour de France

Den danske cykelrytter Christopher Juul-Jensen er udtaget til Orica-Greenedges Tour de France-hold.

storybild

26-årige Christopher Juul Jensen får sin Tour de France-debut, efter han er udtaget til Orica-Greenedges hold til det store etapeløb. Her er han fotograferet i sin tid på Tinkoff-Saxo-holdet. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Den danske cykelrytter Christopher Juul-Jensen er udtaget til Orica-Greenedges Tour de France-hold.

Det meddeler holdet i en pressemeddelelse mandag.

Med udtagelsen får 26-årige Christopher Juul-Jensen sin debut i Tour de France.

Her skal han levere det hårde arbejde i Orica-Greenedges "maskinrum", fortæller holdet.

- Juul-Jensen får debut i løbet og udgør sammen med (Luke) Durbridge det bankede hjerte i holdets maskinrum.

- De to stærke mænd vil bære den enorme arbejdsbyrde, som er nødvendig for at give holdet muligheden for sejre gennem løbet, lyder det i pressemeddelelsen.

Ud over Christopher Juul-Jensen og Luke Durbridge består Oricas-Greenedges Tour-hold af Michael Albasini, Simon Gerrans, Mathew Hayman, Daryl Impey, Michael Matthews, Ruben Plaza og Adam Yates.

Også danskerne Lars Bak (Lotto-Soudal), Michael Mørkøv (Katusha) og Chris Anker Sørensen (Fortuneo-Vital Concept) er udtaget til Touren.

Michael Valgren (Tinkoff) og Jakob Fuglsang (Astana) ventes at blive yderligere danske islæt i det store franske etapeløb.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress