Af - 10/08-15 10:54

Dansk racer-kvinde fører stor løbsserie i USADansk racer-kvinde fører stor løbsserie i USA

En andenplads i nattens løb gav en førsteplads i den samlede stilling for Christina Nielsen i Tudor-mesterskabet.

storybild

Christina Nielsen på andenplads-podiet med makkeren Kuno Wittmer. Det er fjerde gang i sæsonen, at hun kommer på podiet. (Billede: Christina Nielsen Press)

Der er én dansk kvinde med. Og hun fører såmænd.

For natten til mandag kørte aarhusianske Christina Nielsen sig i spidsen af den store amerikanske løbsserie, Tudor United Sportscar Championship. Det skete, da hun sammen med sin makker fik en andenpladsi GT Daytona-klassens løb på Road America-banen.

LÆS OGSÅ: Magnussen om kører-kabale: - Lige så god som Bottas og Hülkenberg

Det er første gang nogensinde, at en kvinde ligger nummer et. Selv siger Christina Nielsen:

Det føltes fantastisk, at føre løbet så længe og endnu bedre at tage føringen i mesterskabet. Så jeg ser frem til VIR (Næste bane: Virginia International Raceway, red.) og tror selvfølgelig stadig på en sejr.

Hun havde ellers selv kørt Aston Martin-raceren frem på førstepladsen i Wisconsin, men en mislykket pitstop-strategi kostede topplaceringen, da canadiske Kuno Wittmer efterfølgende tog over og fuldførte de to timer og 40 minutter, som løbet varede.

LÆS OGSÅ: Magnussen: Kæmpe skuffelse at være ude af Le Mans

- Vi tog en chance med strategien, som desværre ikke gav det ønskede udbytte for os, så vi mistede føringen, da vi måtte i pit en ekstra gang og få lidt mere benzin på, siger Christina Nielsen:

- Men udover det, er jeg utrolig glad for hele teamets præstation og vores andenplads.

Hendes forspring ned til de nærmeste forfølgere er kun på to point. Der mangler kun tre løb i sæsonen.

LÆS OGSÅ: Ny Magnussen-triumf: Så suveræn har teamet været

Også Jan Magnussen var i aktion natten til mandag. Her blev det til en fjerdeplads sammen med makkeren Antonio Garcia i den gule Corvette. Det betyder, at den danske-spanske konstellation stadig fører i GTLM-klassen af Tudor-mesterskabet.


Som Jan Magnussen skriver i tweetet herover, er forspringet på kun fire point ned til nærmeste forfølgere. Det er dog en fordobling i forhold til inden nattens løb.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress