12/10-15 09:42

Eriksen: Vi kan lære af dårlig start mod FrankrigEriksen: Vi kan lære af dårlig start mod Frankrig

Danmark betalte søndag lærepenge i starten af kampen mod Frankrig. Tilbagebetalingen kommer måske i november.

storybild

Christian Eriksen er ikke tilfreds med de seneste landskampe. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Det franske fodboldlandshold kom ud som lyn og torden og scorede to hurtige mål mod Danmark søndag aften.

Det kunne virke som en stor lussing, men landsholdsspilleren Christian Eriksen kan også se det positive ved, at Danmark blev løbet over ende i kampens første kvarter.

LÆS OGSÅ: Simon Kjær: Vi kigger indad og tager arbejdshandskerne på

Erfaringen kan nemlig bruges i to playoff-kampe i november, hvor Danmark spiller om en EM-billet.

- Vi har måske haft playoff i hovedet de første fem minutter, og den oplevelse må vi tage med os. For nu ved vi, at vi skal være helt på, når vi møder hold, der er så gode, som Frankrig er, siger Christian Eriksen.

Efter den franske fantomstart arbejdede Danmark sig ind i kampen, som sluttede 1-2 efter en sen reducering af Erik Sviatchenko.

LÆS OGSÅ: Morten Olsen roser EN dansker efter franske smæk

I store dele af kampen var Danmarks spil med bolden dog ikke på noget prangende niveau, og det er meget kendetegnende for præstationerne i EM-kvalifikationen, hvor Danmark efter en tredjeplads i sin gruppe skal spille playoff om at komme til slutrunden.

- Vi har ikke spillet de bedste kampe. Fodboldmæssigt har vi manglet lidt, og det gør, at vi halter efter. Albanien har lige nøjagtigt skrabet de point sammen, som de skulle bruge, og det har vi ikke kunnet. Så lidt kredit kan de godt få, siger Christian Eriksen.

LÆS OGSÅ: Danmark får franske klø og er langt fra playoff-gear

Danmark sluttede på 12 point for otte kampe, mens Albanien fik 14.

Playoff-kampene spilles i november. Danmarks modstander findes ved en lodtrækning søndag.

LÆS OGSÅ: Pokkers! Albanien tog vores EM-billet

LÆS OGSÅ: Landsholdet jubler over Eriksen: - Han har et niveau som ingen andre

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress