Af Ritzau - 27/11-16 13:02

Bayern München forlænger kontrakt med Franck RibéryBayern München forlænger kontrakt med Franck Ribéry

33-årige Franck Ribéry har forlænget sin kontrakt med Bayern München, så den nu løber frem til sommeren 2018.

storybild

Franck Ribéry har søndag underskrevet en aftale med Bayern München, der betyder, at han har kontrakt med klubben frem til 2018. (Billede: Reuters/Maxim Shemetov)

Bayern München og Franck Ribéry er søndag blevet enige om en ny aftale, der betyder, at den franske profil har kontrakt frem til sommeren 2018.

Ribérys aftale, der stod til at udløbe i sommeren 2017, er dermed blevet forlænget med et år.

- Jeg ser frem til mange flere smukke øjeblikke med Bayern München-tilhængerne, og jeg ønsker at være en del af holdets succes det næste halvandet år, siger Franck Ribéry i en pressemeddelelse ifølge AFP.

Den 33-årige offensivspiller er i øjeblikket i gang med sin tiende sæson hos de forsvarende tyske mestre, efter at han i 2007 ankom fra Marseille.

- Han er både en nøglespiller og en favorit hos tilhængerne. Så vi er glade for at forlænge kontrakten med endnu et år, siger Bayerns bestyrelsesformand, Karl-Heinz Rummenigge, i pressemeddelelsen.

Franck Ribéry har spillet 333 kampe for Bayern, hvor det er blevet til 108 mål og 164 assister.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress