Af Ritzau - 05/09-16 21:37; Opdateret: 05/09-16 22:23

Dansk NHL-målmand skadet i fire uger og misser World CupDansk NHL-målmand skadet i fire uger og misser World Cup

Fiaskoen i OL-kvalifikationen har også fået et kedeligt efterspil for ishockeymålmanden Frederik Andersen.

storybild

Frederik Andersen ses her i aktion inden sin skade i OL-kvalifikationskampen mod Slovenien. (Billede: Scanpix/Jan Korsgaard)

Den danske NHL-målmand Frederik Andersen kommer næppe i kamp på isen de næste fire uger på grund af den skade, som han pådrog sig i OL-kvalifikationskampen mod Slovenien i fredags.

Det skriver Frederik Andersens klub, Toronto Maple Leafs, på Twitter.

Dermed går danskeren også glip af turneringen World Cup of Hockey, der spilles fra 17. september og to uger frem i Canada.

Her var Frederik Andersen udtaget til et blandet europæisk hold, som skulle have mødt Canada, USA og Tjekkiet i noget nær stærkeste opstilling med en masse NHL-spillere.

Danmark vil dog stadigvæk være repræsenteret på holdet, da Frans Nielsen, Jannik Hansen og Mikkel Bødker også er udtaget.

Toronto Maple Leafs forventer, at Frederik Andersen bliver klar til sæsonstarten i NHL 12. oktober.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress