Af Lars Dinesen - 29/09-15 22:49

Arsenal er i store problemer efter ny CL-fiaskoArsenal er i store problemer efter ny CL-fiasko

Arsenal tabte 2-3 hjemme til Olympiakos og har nul point før de kommende kampe mod Bayern München.

storybild

Fra opgøret (Billede: Polfoto/AP/Kirsty Wigglesworth)

To kampe, nul point.

Sådan ser det triste facit ud for Arsenal i Champions Leagues gruppe F, efter at englænderne tirsdag aften rendte ind i endnu en fiasko.

Arsenal tabte 2-3 hjemme til græske Olympiakos, og efter 1-2-nederlaget ude til Dinamo Zagreb fra Kroatien i den første kamp er manager Arsene Wengers hold altså fortsat uden point.

Felipe Pardo bragte Olympiakos foran efter 33 minutter med et afrettet skud, men to minutter senere havde Theo Walcott udlignet for hjemmeholdet.

LÆS OGSÅ: Porto giver Chelsea klø i Casillas' rekordkamp

Fem minutter før pausen begik Arsenals målmand, David Ospina, imidlertid en kæmpe brøler, da han tabte bolden omkring målstregen.

Dommeren dømte mål til Olympiakos, men det var umiddelbart meget svært at se, om bolden havde været over målstregen.

20 minutter inde i anden halvleg så Arsenal ud til at være på vej i den rigtige retning, da Alexis Sánchez udlignede til 2-2.

LÆS OGSÅ: Kolding får klare Champions League-klø af tysk storhold

Den chilenske angriber scorede i weekenden tre gange på danske Kasper Schmeichel, da Arsenal vandt 5-2 ude over Leicester i Premier League.

Hjemmeholdets glæde varede kun i få minutter. Så scorede Olympiakos' indskiftede islænding, Alfred Finnbogason, til 3-2 til gæsterne.

Arsenal leverede et vildt pres mod afslutningen af kampen, men klubben formåede ikke at score yderligere.

LÆS OGSÅ: Skjern rydder nordmænd af vejen i Champions League

Bayern München fører gruppe F med seks point efter 5-0-sejren hjemme over Dinamo Zagreb.

Både Olympiakos og Dinamo Zagreb har altså tre point, mens Arsenal har et rundt nul på kontoen før de to kommende kampe mod Bayern München.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona på Twitter: Messi er knæskadet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress