Af Ritzau - 12/04-16 10:25; Opdateret: 12/04-16 10:44

Kikset: Brøndby udskyder generalforsamling efter procedurefejlKikset: Brøndby udskyder generalforsamling efter procedurefejl

En procedurefejl betyder, at Brøndby ikke har indkaldt rettidigt til generalforsamling. Derfor udskydes den.

storybild

Brøndbys afgående bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen (til venstre), får lov at sidde på posten en lille måneds tid ekstra, da klubben har udskudt onsdagens generalforsamling. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Onsdag skulle der afholdes ordinær generalforsamling i fodboldklubben Brøndby IF, men en procedurefejl i indkaldelsen betyder, at klubben må udskyde generalforsamlingen til 10. maj.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside tirsdag.

LÆS OGSÅ: Brøndby-keeper: Forårsbanerne vil være en fordel for os

- Grunden til den ændrede dato for afholdelse af den ordinære generalforsamling er, at Brøndby IF har konstateret, at den ordinære generalforsamling, som ellers var meddelt via selskabsmeddelelse til fondsbørsen, via Brøndby IF's hjemmeside og pr. brev og mail til de aktionærer som har bedt om dette, til at blive afholdt den 13. april 2016, desværre ikke er blevet rettidigt anmeldt til Erhvervsstyrelsen på grund af en procedurefejl.

Fejlen er sket hos Brøndbys administrerende direktør, Jesper Jørgensen, som beklager fejlen.

LÆS OGSÅ: Brøndby-træner roser holdets mentale fremgang

- Først og fremmest må jeg tage procedurefejlen og den manglende anmeldelse om generalforsamlingen til Erhvervsstyrelsen på min kappe. Det er en simpel procedure, som jeg har overset, siger han til klubbens hjemmeside.

- Det er aldrig sket før i min tid i klubben, og det er så banal en fejl, at det bare ikke må ske, siger han.

LÆS OGSÅ: Brøndby-fans frygter rigmandsindtog ved aktieemission

Onsdagens generalforsamling er dermed aflyst, men klubben agter fortsat at præsentere den nye strategi, som skulle have været præsenteret på generalforsamlingen onsdag.

LÆS OGSÅ: Brøndby dukker OB og sparker sig ind i medaljekampen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress