Af - 02/03-15 08:44

Mourinhos mestertræk: Eliminerede EriksenMourinhos mestertræk: Eliminerede Eriksen

Og det var nøglen til, at Chelsea kunne vinde den engelske Capital One Cup-finale med 2-0 over Tottenham.

storybild

Kurt Zouma har igen stoppet Christian Eriksen. (Billede: Polfoto/AP)

Våbnet hed Kurt Zouma. Og den skarpe franskmand gjorde, som Chelsea-træner Jose Mourinho havde beordret. Eliminerede Tottenham-danskeren Christian Eriksen i søndagens Capital One Cup-finale.

Og det var ifølge flere iagttagere en af årsagerne til, at Chelsea kunne vinde 2-0 på Wembley. Det og en lige så kontant markering af topscorer Harry Kane.

LÆS OGSÅ: Eriksen på overligger: Chelsea vandt finale

- Christian Eriksen rørte knap bolden, og det var fordi, Zouma var brillant,. Det var Chelseas plan: Tottenhams to bedste spillere – Eriksen og Kane – skulle tages ud af kampen, som Pat Nevin analyserede på BBC's radio.


Vi så nærmest intet til Harry Kane og Christian Eriksen
Jermaine Jenas, tidligere Tottenham-spiller

Telegraphs fodbold-korrespondent, Henry Winter har analyseret sig frem til, at Kurt Zouma 'kvalte' mange af Christian Eriksens løb undervejs på Wembley.

LÆS OGSÅ: Tottenham-topscorer vil have Eriksens tjans

'Den mobile Kurt Zouma jagtede Christian Eriksen med brillant effekt,' skriver Henry Winter om danskerens overfrakke.

Den 23-årige danske landsholdsspiller havde da også vist storform tidligere i turneringen med blandt andet to scoringer i Tottenhams anden semifinale mod Sheffield United.

Efter blot ni minutter var han tæt på at gøre det igen i gårsdagens finale, men Christian Eriksen måtte se sit direkte frispark ramme overliggeren i stedet for at ryge i mål.

LÆS OGSÅ: Stephan A. efter FCK-flop: - Unødvendigt

Og så kunne først John Terry og siden Diego Costa sikre Chelsea sæsonens første trofæ bygget på en solid defensiv.

- Mine spillere var fantastisk. Finaler handler ikke om spillet, det handler om at vinde. Vi havde ingen problemer. De havde et par chancer, men ikke mere end det, sagde Jose Mourinho til Sky Sports.

Daily Mail havde stadig Christian Eriksen som bedste Tottenham-spiller. Ingen andre end danskeren fik karakteren 6,5.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress