06/03-16 13:59

Vendsyssel er havnet i et Superliga-dilemmaVendsyssel er havnet i et Superliga-dilemma

Den nordjyske fodboldklub forventer hård kamp fra konkurrenterne om at rykke op i Alka Superligaen.

storybild

I løbet af vinteren spillede Vendsyssel (i sort) træningskamp mod superligaholdet AGF. (Billede: Polfoto/Casper Dalhoff)

Når næste sæson i Alka Superligaen fløjtes i gang i juli, kan opmærksomheden meget vel blive rettet mod Hjørring.

Vendsyssel FF havde et flot efterår i den næstbedste række, og fra andenpladsen har holdet et godt udgangspunkt for at snuppe en af de tre oprykningspladser.

Før forårspremieren søndag ude mod HB Køge er der forsigtig optimisme at spore i den nordjyske klub.

- Vi ligger selvfølgelig godt til, siger Vendsyssels sportschef, Jacob Krüger.

Mens spillerne skal forsøge at sikre en oprykning på grønsværen, er Vendsyssels ledelse allerede gået i gang med det indledende arbejde, hvis det skulle ende med en eventyrlig oprykning til Superligaen.

I den sammenhæng trækker nordjyderne på erfaringer fra Hobro, der for snart to år siden endte som en meget overraskende oprykker til Superligaen.

- Vi er i en rigtig god dialog med Hobro, og i denne uge har vi haft en delegation dernede sammen med vores kommune (Hjørring Kommune, red.). Det handlede om stadion, afvikling af kampe og sådanne ting, siger Flemming Grønbæk Madsen, kommerciel direktør i Vendsyssel FF.

- Vi har en super fin dialog, Hobro-folkene er meget venlige til at dele ud af deres erfaringer. Lige nu er vi helt klart ikke gearet til Superligaen, men vi er ved at gøre os klar.

- Men vi kan ikke disponere nogle omkostninger, når vi endnu ikke ved, hvilke indtægter vi får. Det er dilemmaet. Vi prøver at gøre os så klar, som vi kan blive, men inden for de rammer og ressourcer, vi har.

- Og så bruger vi tid på at se på, hvordan vores organisation skal se ud, hvis vi kommer i Superligaen, siger direktøren.

Klubben, der trænes af erfarne Ove Christensen, har dog ikke oprykning som officiel målsætning.

Sportschef Jacob Krüger forventer, at 1. divisions førende hold, Lyngby, tager sig af den ene oprykningsplads, og at Vendsyssel, AC Horsens, Vejle og Silkeborg kommer til at kæmpe om de to øvrige.

- De tre andre klubber er historisk, økonomisk samt tilskuer- og stadionmæssigt en del større end os. Til gengæld har vi et pointmæssigt forspring i forhold til dem.

- Det er tæt på fifty-fifty, de små ting kommer til at afgøre det. Hvilke hold får en god start, hvem undgår skader på vigtige positioner, og hvem har heldet, siger Jacob Krüger.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress