Af Ritzau - 22/07-16 06:28

Ivrig Fuglsang er træt af at slå rødder i feltetIvrig Fuglsang er træt af at slå rødder i feltet

Jakob Fuglsang har meddelt sin sportsdirektør, at han meget gerne vil i udbrud. Fredag kan være en mulighed.

storybild

Jakob Fuglsang håber at få tilladelse til at søge udbruddet på en af de to sidste bjergetaper. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Nils Meilvang)

Jakob Fuglsang (Astana) har brugt det meste af årets Tour de France på at passe på kaptajn Fabio Aru, men danskeren er ved at være træt af livet i feltet.

Han vil gerne ud og trampe igennem foran i et udbrud, og det har han meddelt sportsdirektør Dmitry Fofonov.

- Jeg har sagt til Fofonov, at jeg er træt af at sidde i feltet, så nu vil jeg gerne snart have lov til at køre i udbrud, siger Fuglsang.

- Nu må vi se, om jeg får lov til det, og også om det lykkes at ramme udbruddet. Det er ikke altid, at det er helt så nemt.

Holdet kæmper stadig for at køre Aru højere op i klassementet end den syvendeplads, han aktuelt indtager, og her mener danskeren også, at et udbrud af ham og en position som forpost i et italiensk angreb kunne være en givtig taktik.

- En god gammel Saxo Bank- eller Leopard-teknik ligesom med Andy Schleck på Col du Galibier i sin tid. Det var noget, man kunne overveje, og som kunne lykkes, hvis Chris Froome ikke sender holdet op for at jagte, siger danskeren.

I hvert fald skal der sættes pres på de andre folk i toppen af klassementet for at se, om Fabio Aru kan snige sig på podiet i Paris søndag.

- Vi skal forsøge at udnytte holdet og udnytte, at vi formentlig er et af de stærkeste hold ud over Sky. Vi er i hvert fald et af de bredeste hold, mener Fuglsang.

- Froome ser utrolig stærk ud, og han har et utrolig stærkt hold. Der er vi måske oppe mod overmagten. Det er ikke umiddelbart målet at slå Froome. Det er mere at komme på podiet. Det er det, vi stiler efter.

Fredag slutter etapen på en bjergtop, mens der også venter hårde bjerge lørdag. Her slutter etapen dog på en nedkørsel.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress