Af Ritzau - 03/08-16 21:59

Kasper Søndergaard udgår skadet fra OL-træningKasper Søndergaard udgår skadet fra OL-træning

Kasper Søndergaard udgik fra onsdagens træning med en skade, der kommer få dage før OL-premieren.

storybild

Kasper Søndergaard udgik med en skade ved landsholdets træning onsdag. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

De danske håndboldherrer blev onsdag ramt af en skade, da Kasper Søndergaard udgik midtvejs i den danske træning. Skaden kommer blot fire dage før, at Danmark skal i aktion ved OL i Rio.

Skjern-backen havde ellers trænet godt med i den første time uden synlige problemer, men han udgik derefter med en skade i det venstre ben.

Efterfølgende havde Søndergaard ikke lyst til at sige noget til de fremmødte danske journalister. Han listede stille og roligt ud ad bagdøren fra træningshallen i Rio.

Den venstrehåndede højreback var lige kommet tilbage fra en lægskade i det samme ben, efter at han havde holdt pause i lidt over to uger. Nu er han ramt af en ny skade.

Danmark spiller den første kamp i gruppespillet ved OL på søndag mod Argentina, men det er for tidligt at sige noget om Søndergaards deltagelse eller ej.

Søndergaard skal nu undersøges nærmere af lægestaben, og først derefter vil der komme nyt fra landsholdslejren.

Det er muligt for Danmark at skifte en spiller ud inden OL, hvis en skade kan dokumenteres.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress