Af Ritzau - 07/04-16 06:19

Wilbek skal være med til at udpege sin egen afløserWilbek skal være med til at udpege sin egen afløser

DHF skal på jagt efter en ny sportschef, hvis Ulrik Wilbek næste år bliver borgmester i Viborg.

storybild

Ulrik Wilbek blev tidligere på ugen officielt valgt som Venstres borgmesterkandidat i Viborg Kommune. (Billede: Polfoto/Van Norde Ernst)

Ulrik Wilbek får en central rolle i processen, hvis Dansk Håndbold Forbund om halvandet år skal på jagt efter en ny sportschef - en position, som Wilbek lige nu selv sidder på.

Efter Venstre i Viborg tidligere på ugen officielt valgte Wilbek til partiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2017, er DHF-toppen klar over, at han kan være på vej ud, hvilket vil efterlade en tom sportschefstol i forbundet.

- Vi ser på, hvordan fremtidens struktur skal se ud, og Ulrik vil få et meget stort ord at skulle have sagt i den sammenhæng, siger DHF's generalsekretær, Morten Stig Christensen.

- Det ville være fuldstændig vanvittigt, hvis vi ikke inddrog Ulrik. Det er faktisk en del af hans opgave lige nu. Han har den tætte erfaring med den nuværende struktur og har erfaringen fra international håndbold, påpeger han.

Positionen som sportschef i DHF har kun eksisteret i knap fire år, og Wilbek er den eneste, der har haft jobbet, som han tiltrådte efter OL i 2012. I første omgang sideløbende med landstrænerjobbet, men de seneste to år på fuld tid.

Morten Stig Christensen er umiddelbart indstillet på at fortsætte strukturen med en sportschef, uanset om Wilbek i 2017 forlader DHF til fordel for borgmesterkontoret i Viborg Kommune.

- Jeg synes, det har fungeret fantastisk godt, og Team Danmark ønsker, at der skal være en sportschef, der arbejder tæt sammen med landsholdsledelsen.

- Vi mener, at landstrænerposten er en af de ensomste, og det er vigtigt, at der er en at sparre med og læne sig op ad, siger Morten Stig Christensen.

Som sportschef var Ulrik Wilbek en central figur i arbejdet med at ansætte Gudmundur Gudmundsson som Wilbeks egen afløser som landstræner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress