Af - 10/04-15 11:09

Medie åbner døren for Kevin: Går Button på pension?Medie åbner døren for Kevin: Går Button på pension?

Burde Button gå på pension og dermed i praksis overlade rattet til Magnussen? Det mener den britiske journalist Daniel Johnson.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Mange danske Formel 1-entusiaster fik deres hjerter knust, da det blev offentliggjort, at Kevin Magnussen blev degraderet til testkører for McLaren i december.

Dog står det klart, at Kevin er næst i hierarkiet på racing-teamet, da Fernando Alonso fik en hjernerystelse, og danskeren erstattede ham i Australiens Grand Prix.

Derfor er Formel 1-journalistens, Daniel Johnson, tanker omkring situationen en kærkommen en for danske fans:

- Han (Button, red.) stiller op i Shanghai med et team, der ikke ønskede at beholde ham. Hele McLarens ledelse ville droppe Button, men bestyrelsen fejede den beslutning af vejen. Han kører i en foreløbigt håbløs bil. Måske kører han ikke engang i 2016, også selvom han gerne vil, skriver han i en klumme i the Daily Telegraph.

LÆS OGSÅ: Af banen! Letpåklædte piger smides ud af motorsport

LÆS OGSÅ: Formel 1: Hamilton klar til ny gigantisk kontrakt

Journalisten sammenligner 35-årige Button med den tidligere verdensmester med Michael Schumacher, der vendte tilbage til sporten i tre sæsoner, efter han havde trukket sig tilbage.

- Det endte med, at hans ry fik et totalt unødvendigt og selvforskyldt slag, skriver Johnson.

Han trækker også tråde til golf-profilen Tiger Woods, der også har haft svært ved at trække sig fra sporten.

- Button lider klart af samme lidelse. Han er en verdensmester, der intet har at bevise. Men vigtigst af alt, så virker det ikke til, at der er mere at vinde for ham ved at blive i Formel 1 med McLaren-Honda, der er langt fra at blive en succes, lyder dommen.

Han mener, at Button burde se på de såkaldte udholdenhedsløb, hvor den tidligere Formel 1-profil Mark Webber har gjort en flot figur.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress