Af - 01/12-16 11:45

Zlatan fik statue:  Elkjær og Laudrup spist af med mødelokaleZlatan fik statue: Elkjær og Laudrup spist af med mødelokale

Danske koryfæer skal ikke stikke næsen op efter bronze-statue á la Zlatan Ibrahimovic: DBU foretrækker en noget mere ydmyg model

Bildstrecke im Grossformat »

En 2,7 meter høj Zlatan Ibrahimovic-statue i bronze, vil fremover byde fodboldfans velkommen til det svenske nationalstation, Friends Arena, i Stockholm.

Det er storslået, prangende, grandiøst… og ikke foreneligt med den noget mere jordnære danske tilgang til sportens koryfæer, siger man hos Dansk Boldspil Union.

- Vi mener ikke, at der er grund til at hylde én spiller frem for andre med en statue, siger kommunikationschef Jakob Høyer, som påpeger, at de største danske fodbold-legender bliver behørigt hyldet i fodboldens hall of fame. Blandt andet.

LÆS OGSÅ: Morten Olsen er optaget i Fodboldens Hall of Fame

- Vi vil gerne hylde vores koryfæer, og det gør vi ved vores hall of fame, og ved fodaftryk i vores hovedsæde på Brøndby Allé. Det er den måde, vi markerer det på. Vi har også opkaldt mødelokaler efter dem herude i Brøndby. Det er vores måde, siger Jakob Høyer.

Preben Elkjær kunne med sine bedrifter på Dynamitholdet i ‘80’erne ellers godt være en kandidat til en stor bronzestatue, men han er faktisk glad for at slippe.

- Jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om at have en statue! Er det ikke lige voldsomt nok? siger han.

LÆS OGSÅ: Hareide vil genskabe magi fra dynamitdagene i 80'erne

Det kommer i øvrigt bag på Preben Elkjær, at han i stedet er blevet hædret med et mødelokale:

- Det vidste jeg ikke, men det synes jeg da er en meget sjov idé, siger han muntert.
At ‘Michael Laudrup-mødelokalet’ så er DBU’s største, kan heller ikke ødelægge hans humør:

- Det må være en tilfældighed! siger han og tilføjer, at Danmarks Idrætsforening da også har opkaldt et mødelokale efter ham i hovedkvarteret Idrættens Hus.

LÆS OGSÅ: Så er Zlatans nærmeste fremtid på plads

Svenskerne har i øvrigt også en hall of fame, og der er Zlatan Ibrahimovic endnu ikke optaget. Til gengæld er han glad for den statue, som han nu kan se frem til.

- Det føles helt uvirkeligt, fyren fra Rosengård får sin egen statue i Sveriges hovedstad, sagde Zlatan Ibrahimovic selv, da han havde fået overbragt nyheden om den 2,7 meter høje bronze-statue.


LÆS OGSÅ: Zlatan udpeger FCK'er som sin arvtager

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress