Af Ritzau - 11/08-16 08:05

OL-fodboldlandstræner trods lussing: En kæmpe succesOL-fodboldlandstræner trods lussing: En kæmpe succes

Brasiliens unge fodboldstjerner tævede Danmark med 4-0, men Danmark er alligevel klar til OL-kvartfinale.

storybild

U23-landstræner Niels Frederiksen kalder det for en "kæmpe succes", at Danmark er klar til kvartfinalen ved OL's fodboldturnering. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Det er de færreste fodboldtrænere, der taler om stor succes, når deres hold lige er blevet kørt over med et nederlag på fire mål.

Ikke desto mindre er det præcis, hvad Danmarks U23-landstræner Niels Frederiksen gør, efter at hans mandskab tabte 0-4 mod de brasilianske værter ved OL.

For trods det store nederlag er det afbudsramte danske hold klar til kvartfinalerne, da Sydafrika og Irak i gruppens anden kamp spillede 1-1.

- Det er en kæmpe succes det her. Spillerne skal have kæmpe cadeau i forhold til de forberedelser, der var, og den optakt vi havde. Det er kæmpestort at sige, at vi nu har kvalificeret os til en OL-kvartfinale, siger Niels Frederiksen ifølge bold.dk.

Danmark er uden spillerne fra de bedste danske klubber, da OL-turneringen kolliderer med kvalifikationskampene til de europæiske klubturneringer, og op til OL regnede afbuddene samtidig ned over Niels Frederiksen.

Efter 0-0 mod Irak og en smal 1-0-sejr over Sydafrika burde det have set lovende ud for Danmark inden mødet med de brasilianske favoritter. Men da Brasilien havde skuffet med 0-0 mod både Sydafrika og Irak, var værterne under pres.

Neymar og holdkammeraterne havde brug for en sejr for at gå videre, mens et dansk nederlag ville betyde, at både Irak og Sydafrika med en sejr kunne gå forbi Danmark i puljen og tage kvartfinalepladsen.

Som frygtet blev Danmark spillet ud af banen af Brasilien, men heldigvis for det danske landshold spillede Sydafrika og Irak 1-1, og dermed kom Danmark videre.

- Jeg ved godt, at nogle måske kan håne os for at tabe 4-0 her, men det er der andre hold, som også kommer til. De var bare klasser bedre end os, der er ikke så meget mere at sige til det, lyder det fra Niels Frederiksen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress