Af - 09/08-16 23:18

MX.dk og fodboldlegender slår tyskere i strandfodboldMX.dk og fodboldlegender slår tyskere i strandfodbold

Hvad har en pingvin-kidnapper med en enestående rekord i fodbold, en ægte norsk landsholdshelt og mx.dk’s udsendte til fælles? Jo, de spillede strandfodbold på Ipanema i går.

En yderst vigtig del af livet i Rio er strandfodboldkampene, der hver eneste dag bliver spillet på strandene Copacabana og Ipanema. I går var mx.dk inviteret med - oven i købet af ingen ringere, end den norske angrebslegende, Jan Åge Fjørtoft, der pludselig var i bekneb for spillere.


Og når en spiller, der både har spillet i Premier League, Bundesligaen og endda været til VM med Norge, kalder - så kommer man.

Med på holdet var også den tyske målmand Lutz Pfannenstiel - og han er også en legende.
Han er den eneste fodboldspiller i verden, der har spillet som professionel på alle kontinenter. Han har samlet set spillet i 25 klubber i alt fra Tyskland til Canada, over Malaysia, Finland, Norge, Brasilien, New Zealand med flere. Det startede med, at han sagde nej til en kontrakt i Bayern München, fordi han ikke ville nøjes med at være backup for Oliver Kahn. Han ville ud og have nogle kampe på cv’et. Det fik han.

I New Zealand kom han dog i knibe, da han en sen nattetime besluttede sig for at kidnappe en vild pingvin. Han havde den i sit badekar i et par dage, før han blev advaret om, at den var fredet, og at han ville blive udvist af landet, hvis han ikke leverede den tilbage.

Hør selv her, hvor han også lige prøver at huske alle sine klubber. Det kan han selvfølgelig ikke, så dem kan du se her ved siden af.

Og i øvrigt. Selve kampen er ikke meget at skrive hjem om - selv om Jan Åge Fjørtoft da bagefter havde ganske rosende ord til mx.dk’s udsendte.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress