Af Ritzau - 09/09-16 14:27; Opdateret: 09/09-16 19:29

Fifa åbner nye søgsmål mod suspenderet BlatterFifa åbner nye søgsmål mod suspenderet Blatter

Fifas etiske komité indleder nye søgsmål mod Sepp Blatter vedrørende løn- og bonusudbetalinger.

storybild

Sepp Blatter står over for nye anklager om korruption og bestikkelse. (Billede: Reuters/Pierre Albouy)

Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) etiske komité åbner nye sager mod den suspenderede og tidligere Fifa-præsident Sepp Blatter.

Det meddeler Fifa ifølge nyhedsbureauet dpa, som beretter, at de nye undersøgelser og søgsmål vedrører løn- og bonusudbetalinger.

Søgsmålene omfatter yderligere to tidligere Fifa-ansatte. Den tidligere generalsekretær Jerome Valcke samt den forhenværende økonomidirektør Markus Kattner, supplerer nyhedsbureauet Reuters.

De tre er mistænkt for forseelser, der hører under kategorierne bestikkelse og korruption.

De skulle angiveligt have overtrådt regler for generel adfærd, loyalitet, interessekonflikter samt tilbudt og modtaget gaver og andre fordele.

Ifølge en intern undersøgelse hos Fifa drejer det sig om beløb på samlet 79 millioner schweizerfranc, svarende til 538 millioner kroner.

Blatter, Valcke og Kattner har ikke udtalt sig om de nye søgsmål, men har ved tidligere lejligheder bedyret deres uskyld.

Blatter var præsident for Fifa fra 1998 til 2015, men efter at have fået genvalg trådte han kort efter tilbage efter et stort pres.

Han er nu suspenderet fra al fodbold i seks år.

Jerome Valcke er udelukket fra fodbold i ti år.

Den tidligere vicepræsident i Fifa Jeffrey Webb blev fredag udelukket fra al fodbold på livstid for sin rolle i den store korruptionsskandale i Fifa, der kom frem sidste år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress