Af - 16/07-15 12:41

Danske eksperter: Chris Froome bliver aldrig populærDanske eksperter: Chris Froome bliver aldrig populær

Løbets førende rytter, Chris Froome, vinder aldrig danskernes hjerter, vurderer to danske cykeleksperter.

storybild

Spidse albuer og power i pedalerne: Sådan kender vi Chris Froome i Tour de France, men den hurtige brite er langt fra populær. (Billede: Polfoto/AP)

Den gule trøje sidder grimt på sadlen, og er på det 'forkerte' hold.

Briten Chris Froome, der solidt fører Tour de France, mistænkes for doping og bliver lagt for had på de sociale medier, fordi han kører hurtigt.

LÆS OGSÅ: Valgren: Vi kan køre mere frit efter Majkas Tour-sejr

- Jeg vil gerne advare mod den automatreaktion, som får folk til at eksplodere og skrive: Han er så fucking dopet!

Det siger Anders Lund, tidligere cykelrytter, til metroxpress, som samtidig vurderer, at rytterne bør være uskyldige til det modsatte er bevist.

Sky-kaptajnen gav bogstaveligt talt favoritterne baghjul på 10. etape, men det er langt fra alle som er imponeret over det knap tre minutter store forspring, som rytteren har tilkæmpet sig.

LÆS OGSÅ: Træt Contador lider i varmen: Alle er slidte

- Det beror lidt på en antipati, fordi Froome ligner noget der er løgn. Det ser åndssvagt ud, at den klovn kører så stærkt, forklarer Anders Lund.

Her er nogle af de mere hyppige kommentarer:



Etixx-Quick Steps danske sportschef, Brian Holm, sammenligner da også Froome med 'Frank Hvam på en racercykel'.

De mange stikpiller til Chris Froome handler ifølge stifteren af Veloropa om, at danskerne holder med Tinkoff-Saxo-holdet og dermed Froomes spanske rival, Alberto Contador.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Armstrong er misundelig på Chris Froome

I Danmark holder vi med Contador, så derfor kan vi ikke lide, når Froome vinder. Det handler også om skuffelsen over, at Contador ikke køre hurtigt nok, og skuffelsen over at touren er afgjort, forklarer Kim Plesner.


Hovedpersonen selv forsøger at tale pænt og behersket til pressen på trods af den modvind, som han er havnet i, men briten kommer aldrig i kridthuset herhjemme ifølge cykeleksperten.

LÆS OGSÅ: Soloridt af Majka sikrer Tinkoff-Saxo første etapesejr

- Det bliver aldrig godt for Froome set med danske øjne: Han kan ikke vinde populariteten, uanset om han så begynder at lege med små søde hundehvalpe eller giver penge til syge børn, pointerer Kim Plesner og tilføjer.

- Contador er bare en mere elsket cykelrytter med en langt større fanbase. Det er stort set kun englændere, som kan lide Froome. Han er ikke så generøs på cyklen, som Contador, fastslår han.

LÆS OGSÅ: Armstrong: Froome er dopet - eller er han?

LÆS OGSÅ: Rolig Froome afviser ny dopingkritik

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress