Af Ritzau - 20/09-16 16:30

Guardiola i krig med City-stjerne: Han må sige undskyldGuardiola i krig med City-stjerne: Han må sige undskyld

Midtbaneprofilen Yaya Toure har ingen fremtid i Manchester City, medmindre han giver klubben en undskyldning.

storybild

Yaya Toure blev for små tre uger siden vraget til Manchester Citys Champions League-trup, og det fik spillerens agent til at gå i medierne, hvor han kritiserede City-manager Josep Guardiola. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Carl Recine)

Manchester City-stjernen Yaya Toure skal komme med en undskyldning, hvis han vil tilbage på fodboldbanen.

Det fastslår City-manager Josep Guardiola tirsdag over for flere engelske medier.

Forholdet mellem Toure og Guardiola har været skidt, lige siden City-manageren tidligere på måneden vragede den ivorianske midtbanespiller til klubbens Champions League-trup.

Toures agent, Dimitri Seluk, gik straks i medierne og fortalte, at spilleren følte sig ydmyget af Guardiola.

Seluk tilføjede, at manageren bør give Toure en undskyldning, hvis ikke City vinder Champions League.

Nu er det i stedet Guardiola, der kræver en undskyldning fra spilleren.

- Han må undskylde over for sine holdkammerater. Han må undskylde over for klubben. Hvis det ikke sker, så spiller han ikke, siger Guardiola til BBC.

Spanieren fortæller, at det var en svær beslutning at udelade Yaya Toure fra Champions League-truppen.

- Hvis han har et problem, så bør han tale med folk fra klubben, siger Guardiola og fortæller, at spilleren endnu ikke har haft modet til at hive fat i ham.

33-årige Toure, der fire gange er kåret til Afrikas bedste spiller, returnerede mandag til træningen i Manchester efter en migrænepause.

Tirsdag annoncerede Yaya Toure sit stop på det ivorianske landshold, som han har repræsenteret 113 gange siden debuten i 2004. Højdepunktet var triumfen ved Africa Cup of Nations sidste år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress