Af Lars Sejr - 07/08-15 18:08

Jeanette Ottesen er i VM-finalenJeanette Ottesen er i VM-finalen

Jeannette Ottesen jagter sin anden medalje ved VM i svømning i russiske Kazan.

storybild

Jeanette Ottesen er klar til VM-finalen. (Billede: Polfoto/arkiv)

Den danske svømmer Jeanette Ottesen er klar til VM-finalen i 50 meter butterfly.

Danskeren præsterede et næsten perfekt løb i sin semifinale, som hun vandt i tiden 25,27 sekunder. Det var mere end et halvt sekund hurtigere end heatets nummer to.

Den svenske storfavorit Sarah Sjöström var hurtigere i den anden semifinale, da hun svømmede 25,06 sekunder.

LÆS OGSÅ: Svømmestjerne efter overfald: Jeg svømmer skævt

Samlet kom danskeren i mål i næstbedste tid.

- Det, der skal til i finalen i morgen, er at svømme en stor personlig rekord, hvis jeg skal vinde. Men alt kan ske i en finale, siger Jeanette Ottesen til TV2 Sport.

- Sarah svømmede hurtigere end mig, og hun bliver svær at slå, siger danskeren.

I indledende heat var danskeren også næsthurtigste svømmer. Også her var Sarah Sjöström den eneste, der var hurtigere end Ottesen.

På den dobbelte distance, 100 meter butterfly, vandt Jeanette Ottesen sølv mandag. Næsten som en selvfølge var det også ved den lejlighed Sarah Sjöström, der overgik danskeren.

LÆS OGSÅ: Rørt Jeanette Ottesen: -Tak for jeres støtte

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress