Af Ritzau - 01/10-16 11:45; Opdateret: 01/10-16 12:29

Magnussen starter som nummer 14 i MalaysiaMagnussen starter som nummer 14 i Malaysia

Kevin Magnussen starter som nummer 14 i Malaysia, mens Renault-kollega Jolyon Palmer starter som nummer 19.

storybild

Kevin Magnussen starter foran Jolyon Palmer i Malaysia, selv om briten var bedre ved alle træninger op til kvalifikationen. (Billede: Scanpix/Diego Azubel)

Kevin Magnussen satte lørdag formiddag endnu en gang holdkammeraten Jolyon Palmer på plads, da det gjaldt.

I lørdagens kvalifikation til søndagens grandprix i Malaysia blev Magnussen nummer 14 i Renault-raceren, da han klarede sig videre til anden kvalifikationsrunde, Q2.

Over et halvt sekund adskilte Magnussen fra at komme med i den afgørende kvalifikationsrunde om pole position. Magnussens sidste forsøg på at sætte en bedre tid sluttede trods nye dæk, før det var begyndt.

- Jeg låste forhjulet i første sving og smed omgangen væk. Det var selvfølgelig ærgerligt, siger han til TV3 Plus.

På det tidspunkt var Palmers arbejdsdag allerede slut, da han ikke klarede sig videre fra Q1. Briten starter som nummer 19 i Kuala Lumpur.

I de tre træninger op til kvalifikationen var det hver gang gået bedst for Palmer, som sluttede foran Magnussen. I den første træning skyldtes det dog, at Magnussens racer brød i brand, hvorfor han ikke var i stand til at konkurrere.

Det bliver den forsvarende Formel 1-verdensmester, Lewis Hamilton (Mercedes), der starter forrest i Malaysia.

Han var 0,414 sekunder hurtigere end Nico Rosberg (Mercedes) på andenpladsen i kvalifikationen.

Hamilton har dermed et godt udgangspunkt for at indhente nogle af de otte point, som Nico Rosberg fører med i den samlede VM-stilling.

Max Verstappen og Daniel Ricciardo (begge Red Bull) starter som nummer tre og fire.

Søndagens grandprix begynder klokken 9.00 dansk tid.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress