Af Ritzau - 05/06-16 18:47

Danske håndboldkvinder sejrer sikkert over PortugalDanske håndboldkvinder sejrer sikkert over Portugal

Danmarks kvindelige håndboldlandshold havde ikke de store problemer med at vinde hjemme over Portugal.

storybild

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen kunne juble, da Danmark søndag slog Portugal. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Allerede inden EM-kvalifikationskampen hjemme mod Portugal var de danske håndboldkvinder sikre på den andenplads i gruppen, der giver adgang til EM-slutrunden i Sverige i december.

Danmark virkede dog opsatte på at vinde kampen i Aarhus alligevel, og det endte da også med en sikker dansk sejr på 33-17.

I første halvleg fik Danmark oparbejdet en solid føring på fire mål inden pausen. Helt præcist var danskerne foran med 11-7.

Det blev endnu bedre i anden halvleg, hvor Danmark anført af især SK Aarhus-topscorer Anna Sophie Okkels cruisede en stensikker sejr hjem.

Med sejren nåede Danmark op på otte point efter seks kampe, og det var nok til en andenplads i gruppen efter gruppevinderen Rusland, som vandt rub og stub og sluttede på 12 point.

Den danske sejr over Portugal satte samtidig et positivt punktum for en samling, som blev indledt med stor debat omkring stemningen på holdet.

Det skete, efter at en evaluering, der blev lavet efter VM og OL-kvalifikationen, og som udtrykte kritik af landstræner Klavs Bruun Jørgensen, forinden var blevet lækket til offentligheden.

Spillerne havde i et brev til landsholdsledelsen kritiseret Klavs Bruun Jørgensen, men siden har der været utvetydig opbakning til trænerne på holdet.

De seneste sejre over Tyrkiet og Portugal kan måske være med til at nedtone den ulmende konflikt, der var under opsejling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress