01/03-16 15:40

Rask Bendtner er igen ude af Wolfsburgs trupRask Bendtner er igen ude af Wolfsburgs trup

Nicklas Bendtner har været syg og har derfor kun trænet med en enkelt gang for Wolfsburg på det seneste.

storybild

Nicklas Bendtner er udeladt fra Wolfsburgs trup, som tirsdag spiller en udekamp mod Hannover 96 i den tyske Bundesliga. (Billede: Free)

Endnu en gang er Nicklas Bendtner udeladt fra Wolfsburgs trup, som tirsdag er draget af sted for at spille en udekamp mod Hannover 96 i den tyske Bundesliga.

Bendtner har været syg og ude af stand til at træne med i flere dage. Det er en af årsagerne til, at han ikke er med i truppen, bekræfter lederen af Wolfsburgs kommunikationsafdeling, Barbara Ertel-Leicht.

- Nicklas er ikke med i truppen. Han er ikke syg længere, men på grund af sygdom har han kun trænet med holdet en enkelt gang, forklarer Barbara Ertel-Leicht i en mail til Ritzau tirsdag eftermiddag.

På det seneste har Bendtner været langt fra spilletid i Wolfsburg, og det er bedømt ud fra de seneste udmeldinger tvivlsomt, hvor meget den sportslige ledelse vil satse på danskeren i resten af sæsonen.

Spørgsmålet er så, om den nyansatte danske landstræner Åge Hareide vil udtage Bendtner, hvis ikke angriberen har fået kampe i benene inden testkampene mod Island og Skotland 24. og 29. marts.

- I øjeblikket er alle i spil til den første trup. Men vi må sætte os og vurdere de spillere, der ikke spiller så meget, og i sidste ende bliver det en afgørelse, vi tager omkring 9. marts, når vi udtager den første trup, siger Hareide til dr.dk.

Hareide, som tirsdag havde sin første officielle arbejdsdag, peger på, at Bendtners situation kan ændre sig i efteråret, hvor VM-kvalifikationen venter.

- Hvordan hans situation bliver i efteråret, ved vi ikke, og det er jo i efteråret, vi starter kvalifikationsturneringen. Man vil jo gerne have typer som Bendtner med, for han har mål i støvlerne.

- Han er den, der har scoret flest mål på landsholdet, og derfor er han vigtig. Men samtidig må man se på, hvorvidt han bliver iskold, når han ikke spiller, siger nordmanden.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress