Af Ritzau - 02/11-16 15:44

Leicester-manager bejler til titel som årets bedsteLeicester-manager bejler til titel som årets bedste

Claudio Ranieri, der førte Leicester til mesterskabet, er blandt ti nominerede til hæderen som årets træner.

storybild

Claudio Ranieri førte Leicester frem til det engelske mesterskab og har nu succes i Champions League. (Billede: Scanpix/Jonathan Nackstrand)

Det blev kaldt en af historiens største fodboldsensationer, da Leicester i den forgangne sæson vandt den engelske Premier League.

Derfor må holdets manager, Claudio Ranieri, nødvendigvis stå stærkt i billedet, når årets bedste træner i verden skal kåres.

I første omgang er den rutinerende italiener blandt de ti nominerede til hæderen. Det skriver Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) på sin hjemmeside onsdag.

Tre andre managere i engelske storklubber er blandt kandidaterne.

Det drejer sig om Jürgen Klopp (Liverpool), Mauricio Pochettino (Tottenham) og den nuværende Manchester City-manager Josep Guardiola, som indtil i sommer var Bayern München-træner.

Tre trænere fra spanske topklubber befinder sig også i feltet: Diego Simeone (Atlético Madrid), Zinédine Zidane (Real Madrid) og Luis Enrique (Barcelona).

Blandt dem kan Zidane stå stærkt, efter det maj lykkedes for Real Madrid at vinde Champions League.

Endelig er tre landstrænere nomineret: Chris Coleman (Wales), Didier Deschamps (Frankrig) og Fernando Santos (Portugal). Sidstnævnte førte overraskende Portugal til tops ved sommerens EM.

Vinderen vil blive fundet gennem en stemmeproces, hvor halvdelen af afgørelsen baseres på stemmer fra landsholdsanførere og landstrænere fra hele verden.

En netafstemning for fodboldfans og en udvalgt gruppe journalister fra seks kontinenter står for den anden halvdel af stemmerne.

Prisen vil blive uddelt 9. januar.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress