Af Ritzau - 30/04-16 11:52; Opdateret: 30/04-16 13:38

Dansk mixeddouble og Jan Ø. spadserer i EM-finalenDansk mixeddouble og Jan Ø. spadserer i EM-finalen

Søndag er der ren dansk finale i mixeddouble og herresingle ved EM i badminton i La Roche-sur-Yon, Frankrig.

storybild

De danske badmintonspillere dominerer ved EM i Frankrig. (Billede: Free/Colourbox)

Den danske mixeddouble med Christinna Pedersen og Joachim Fischer Nielsen er klar til EM-finalen i badminton.

I lørdagens semifinale i Frankrig vandt det andenseedede danske par ganske ubesværet over de tredjeseedede hollændere Selena Piek og Jacco Arends med 21-17, 21-8.

Som cifrene antyder, var der særligt i andet sæt klasseforskel på de to doubler. Pedersen og Fischer vandt blandt andet otte dueller i træk undervejs.

- Det var ikke så nemt, som det så ud, men da vi først ramte en bølge, så blev det svært for dem. I andet sæt lavede vi ikke ret mange fejl, siger Christinna Pedersen til TV 2 Sport.

Finalemodstanderen bliver Sara Thygesen og Niclas Nøhr, der i en ren dansk semifinale slog det useedede par Lena Grebak og Mathias Christiansen med 15-21, 21-18, 21-17.

- Det bliver en kamp, hvor vi har alt at tabe, siger Christinna Pedersen.

Jan Ø. Jørgensen er også finaleklar i herresingle efter en sikker sejr over Rajiv Ouseph fra England. Jørgensen vandt 21-11, 21-16.

Dermed kan det blive endnu en ren dansk finale, hvis Viktor Axelsen slår tyskeren Marc Zwiebler i sin semifinale.

I dame- og herredouble er der også mulighed for rene danske finaler.

Til gengæld står det klart, at finalen i damesingle bliver uden dansk islæt.

Først tabte Line Kjærsfeldt til topseedede Carolina Marin i sin semifinale. Spanieren vandt 23-21, 21-15.

Dernæst satte Anna Thea Madsen sejren over styr mod andenseedede Kirsty Gilmour fra Skotland. Danskeren vandt første sæt 21-17 og førte 16-10 i andet sæt, før hun gik ned og tabte sættet 18-21. Et tæt tredje sæt tabte Madsen 19-21.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress