Af Ritzau - 29/07-16 09:48

FC Nordsjælland lejer ghaneser i Manchester CityFC Nordsjælland lejer ghaneser i Manchester City

Fodboldklubben har hentet 20-årige Divine Naah, der senest har optrådt for hollandske Breda.

storybild

Cheftræner Kasper Hjulmand har fået en ny spiller til sin trup. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Fodboldklubben FC Nordsjælland har hentet forstærkning i den engelske storklub Manchester City.

Farum-klubben meddeler på sin hjemmeside, at den henter 20-årige Divine Naah på en lejeaftale, hvis længde ikke oplyses.

- Vi får en dygtig ung spiller tilknyttet, som hele tiden er aktiv i spillet og involverer sig både offensivt og defensivt.

- Han dækker som udgangspunkt flere positioner på midtbanen og har klare offensive kvaliteter, som vi håber på at kunne udfolde yderligere her i FCN.

- Nu skal vi have arbejdet med Divine og bragt ham i en god fysisk forfatning, før vi for alvor slipper ham løs til kamp om pladserne på Superliga-holdet, siger FC Nordsjællands sportschef, Carsten V. Jensen.

Divine Naah skiftede som 18-årig til Manchester City, som siden har lejet ham ud til Strømsgodset i Norge og Breda i Holland.

- Jeg er glad for denne mulighed, og jeg ser frem til at komme helt i form og dermed kunne hjælpe holdet til resultater i ligaen.

- FCN er en fantastisk klub at udvikle sig i, og jeg håber, at jeg med mit skifte kan vise vejen for mange andre unge spillere. Jeg tror på, at dette er det rette skridt for mig i min karriere, siger Divine Naah.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress