Af - 27/10-15 15:00; Opdateret: 27/10-15 16:10

Magnussen om Porsche-fremtiden: Jeg kan ikke venteMagnussen om Porsche-fremtiden: Jeg kan ikke vente

Kevin Magnussen kalder Porsche-bilen, som han skal teste om 14 dage, for 'awesome'.

storybild

Kevin Magnussen skal teste for Porsche. Det er han glad for. (Billede: Polfoto/Sommer jan)

Det blev til et farvel til McLaren - og et foreløbigt goddag til Porsche.

Kevin Magnussen er i den kommende tid tilknyttet det stærke Porsche-hold, som deltager i langdistance-VM (WEC-serien), og som sidste år sejrede i Le Mans.

LÆS OGSÅ: Officielt: Her er Kevin Magnussens nye test-team

Hos den tyske motorsportsgigant skal Magnussen være med til at teste Porsche 919 Hybrid-raceren. Og det glæder danskeren:

- Jeg kan ikke vente med at køre denne fede bil, skriver danskeren på Twitter.


Porsche skal bruge tre mand til deres team. Nico Hülkenberg, som sidste år var med til at vinde Le Mans, skal køre Formel 1 for Force India. Blandt andet derfor er der en åbning til Kevin Magnussen på holdet i den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Avis: Kevin Magnussen tæt på ny kontrakt

- Vi har besluttet at give tre unge kørere chancen til at teste Porsche 919 Hybrid. Sædetilpasningen og simulator-forberedelserne er lavet. Vi ser frem til testene, og så ser vi hvad fremtiden bringer, siger Porsches team-chef Andreas Seidel.

De andre kørere er Oliver Turvey og Mitch Evans. Testkørslen i Barcelona finder sted den 10. og 11. november. Herefter vil Porsche tage en beslutning, siger Seidel.

At Kevin Magnussen glæder sig til at køre Porsche betyder dog tydeligvis ikke, at han har opgivet at komme tilbage i Formel 1 - hvilket dette tweet tydeligt viser:


LÆS OGSÅ: Kevin Magnussen stopper hos McLaren

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress