Af Ritzau - 06/04-16 22:41

Wolfsburg tager choksejr over Real MadridWolfsburg tager choksejr over Real Madrid

Wolfsburg tager et overraskende godt udgangspunkt med til Madrid efter 2-0 hjemme over Real Madrid.

storybild

Cristiano Ronaldo og Real Madrid kunne ikke finde rytmen i Wolfsburg, og det resulterede i et overraskende nederlag. (Billede: AP/Markus Schreiber)

Wolfsburg leverede en af de største overraskelser hidtil i denne sæsons Champions League, da det tyske hold uden bortviste Nicklas Bendtner slog Real Madrid 2-0 på hjemmebane i det første af to kvartfinaleopgør.

Dermed bliver tyskerne det første hold til at besejre Real Madrid i årets turnering.

Real Madrid satte sig tungt på opgøret fra kampens start, og de spanske storfavoritter tilspillede sig flere gode chancer.

Karim Benzema var blandt andet alene igennem med Wolfsburg-målmand Diego Benaglio efter omkring ti minutters spil, men franskmandens afslutning var svag.

Og når man ikke udnytter sine chancer, så kan det gå galt den anden vej. Det måtte Real Madrid sande, da Casemiro efter godt et kvarters spil begik straffespark på André Schürrle.

Trods lidt provokation fra Real Madrid-målmand Keylor Navas var Ricardo Rodriguez sikkerheden selv, og så var tyskerne overraskende i front.

Scoringen kom som et chok for de spanske stjerner, der virkede rystede, og syv minutter senere gik det galt igen.

Et hullet og ubalanceret forsvar tillod Wolfsburg at komme igennem i højresiden, og da Sergio Ramos snorksov inde foran mål, kunne Maximilian Arnold presse sig foran og gøre det til 2-0 fra tæt hold.

Der var chancer til flere mål for begge hold inden pausen, men det forblev 2-0.

Real Madrid-spillerne kunne heller ikke efter pausen få gang i spillet, og de mange boldtab blev konstant vekslet til farlige Wolfsburgs-kontraer.

En sådan var tæt på at blive til en scoring af André Schürrle midtvejs i halvlegen, men tyskeren sendte den snert over mål.

Real Madrid fik etableret et pres, da tanken var ved at være tømt hos hjemmeholdet, og Benaglio måtte hive en god redning frem for at holde Cristiano Ronaldo fra scoring.

Det var bare en af de aftener, hvor Real Madrids stjerner slet ikke kunne funkle, og det udnyttede de tyske underdogs til at køre en 2-0-sejr hjem, og dermed venter der Real Madrid en svær opgave i returkampen i næste uge i Madrid.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress