Af Ritzau - 22/06-16 23:53

Russiske vægtløftere udelukkes fra OL grundet dopingRussiske vægtløftere udelukkes fra OL grundet doping

Vægtløftere fra Rusland, Hviderusland, Kasakhstan og Bulgarien kommer ikke i konkurrence ved OL.

storybild

Russiske vægtløftere må ikke stille op ved OL i Rio de Janeiro på grund af gentagne dopingafsløringer. Vægtløfteren på billedet har intet med doping at gøre. (Billede: Scanpix/Melissa Majchrzak)

Rusland har fået forbud mod at tage vægtløftere med til de olympiske lege i Rio de Janeiro i august.

Russerne er på grund af flere dopingsager blevet bedt om at blive hjemme.

Det meddeler Det Internationale Vægtløftningsforbund (IWF) ifølge Reuters.

Verdensmesteren Aleksey Lovchev er en af de russere, som er gået i dopingfælden. Han blev afsløret af IWF juleaften sidste år.

Tidligere har også de russiske atletikudøvere fået forbud mod at deltage ved OL på grund af doping.

IWF meddeler ligeledes onsdag aften, at Kasakhstan og Hviderusland heller ikke får deltagere til start under vægtløftningskonkurrencerne i Rio.

Allerede i november sidste år meddelte IWF, at de bulgarske vægtløftere har forbud mod at stille til start ved OL på grund af flere positive dopingprøver.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress