Af - 06/09-15 15:50

Syriske flygtninge får hjælp fra... SuperligaenSyriske flygtninge får hjælp fra... Superligaen

Superligaklubber byder flygtninge-børn velkommen til Danmark med fribilletter, træning og udstyr.

storybild

Brøndby er blandt de klubber, der giver en hånd til flygtninge. (Billede: Polfoto)

Det er ikke kun point, sejre og sportslige resultater, der tæller i Superligaklubben Brøndby IF.

Nu vil klubben gøre en positiv forskel for de syriske flygtninge, der kommer til Danmark ved at invitere flygtninge-børnene til gratis fodboldtræning og udstyre dem med fodbold-udstyr.

LÆS OGSÅ: GALLERI: 12 billeder, der ændrede verden

- Vi starter allerede til hjemmekampen i Alka Superligaen mod FC Midtjylland på søndag, hvor der foran stadion vil være opstillet en container, som vi vil opfordre vores egne fans, modstanderholdets fans og de øvrige tilskuere på stadion til at fylde med brugte fodboldstøvler, fodbolde, legetøj, almindeligt tøj og andre ting, der kan hjælpe flygtningene i den hverdag, de skal have til at fungere under opholdet i Danmark, siger administrerende direktør, Søren Vadmand til klubbens hjemmeside.

Helt konkret er Brøndbys støtteprojekt rettet mod 104 syriske flygtninge, der ankommer til Danmark om tre uger, men det er ikke kun på Københavns vestegn, at der bliver taget godt imod de fremmede.

Når FC København den 20. september møder Hobro i Parken vil 300 flygtninge fra hele Sjælland være at finde på tribunerne – inviteret af FCK og Røde Kors.

LÆS OGSÅ: Kristian Jensen: Vi tager vores andel af flygtningene

- For os i F.C. København handler om at give børnene en god oplevelse, og her er alle velkomne, uanset hvor de kommer fra. Fælles for de her børn er, at de har haft nogle barske oplevelser. Her kan vi måske hjælpe en lille smule med et afbræk fra hverdagen og en sjov oplevelse, som er det, vi lever af i F.C. København. Vi glæder os meget til at se dem alle herinde til kampen, siger Administrerende Direktør i F.C. København, Anders Hørsholt til fck.dk.

Også håndboldklubben Team Esbjerg vil hjælpe. Byen modtager i alt 400 flygtning i løbet af 2015, og for nyligt satte Team Esbjerg flygtningene på dagsordenen ved den årlige præsentation af spillertruppen, hvor en lang række af byens virksomheder var samlet.

- Vi skal have guld i håndbold, og vi skal også have guldmedalje i god og effektiv integration af flygtninge. Uden kommunens virksomheder når vi ikke vores mål, sagde lederen af Jobcenter Esbjerg, Peter Nikolajsen, ved klubbens arrangement.

I udlandet har det i et stykke tid været praksis, at sportsklubberne byder flygtninge velkommen. Tyske fodboldklubber som Schalke 04 og Sankt Pauli har givet fribilletter til flygtningene, og i Dortmund går de skridtet videre. Store bannere proklamerer, at 'flygtninge er velkomne', mens der på stadion til gengæld ikke sælges øl til racister, som klubben skriver på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Rekordmange flygtninge: Bayern beder om hjælp

Både Team Esbjerg og Brøndby har i øvrigt tilknyttet flygtninge i praktikantophold, så de ad den vej kan komme ind på det danske arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: USA advarer Rusland: Send ikke soldater til Syrien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress