Af Lars Sejr - 01/10-15 21:07

Christian Eriksen og co. smed sejren bortChristian Eriksen og co. smed sejren bort

Tottenham indkasserede en fransk scoring ti minutter før tid, da englænderne besøgte Monaco i Europa League.

storybild

Tottenhams Harry Kane i infight med Monacos Andrea Raggi (Billede: AP/Polfoto)

Tottenham var på vej mod en sejr i Europa League over AS Monaco, men opgøret endte som en slem engelsk skuffelse.

I slutfasen scorede indskiftede Stephan El Shaarawy til slutresultatet 1-1 for de franske værter, der endda var tæt på at tage sejren.

De engelske gæster kan takke sig selv for, at holdet ikke har maksimumpoint efter de to første kampe i gruppe J, da Tottenham virkede lidt for tilfredse, efter at Erik Lamela før pausen havde scoret til 1-0.

LÆS OGSÅ: Højbjerg rammer stolpen i Schalkes europæiske triumf

Med en særdeles anonym Christian Eriksen på midtbanen skabte Tottenham stort set ikke noget i hele anden halvleg.

Kort før sin udskiftning i overtiden havde den danske profil et frispark, som han sendte ind i hjemmeholdets forsvarsmur, før bolden sprang ud til hjørnespark.

I forbindelse med føringsmålet til 1-0 trak Eriksen klogt væk fra en klar offside-position, da bolden blev ført frem og til sidst spillet hen til Dele Alli. Det 19-årige stortalent Alli fik sit skud blokeret, og så kunne Erik Lamela nemt score til 1-0.

LÆS OGSÅ: FCM-træner: Et point i Brugge kan være et godt resultat

Små ti minutter før slutfløjt udlignede Monacos lejesvend fra AC Milan, Stephan El Shaarawy, på et hovedstød ved forreste stolpe.

Trods pointtabet topper Tottenham gruppe J med fire point foran Qarabag fra Aserbajdsjan med tre point. Monaco og Anderlecht følger efter med henholdsvis to og et enkelt point.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress